Christian Andersen

Christian Andersen

Periode Kampe V U T Mål Point pr. kamp

01.01.99 - 16.03.99

1 0 0 1 2-3 0

I efteråret 1998 var F.C. København på trænerjagt, da Kent Karlsson var blevet løst fra sin kontrakt af personlige årsager. Kim Brink passede butikken resten af efteråret, mens ledelsen indsnævrede kandidaterne til AB's Christian Andersen og englænderen Stuart Baxter i AIK.

Valget valgt på Andersen, der i løbet af to sæsoner havde rykket akademikerne fra at være en nedrykningstruet klub til en medaljekandidat med underholdende og teknisk funderet spil. Han var desuden tilhænger af den 3-5-2-formation, der stadig var en væsentlig del af FCK's selvforståelse, selv om både Schäfer og Karlsson havde forsøgt at ændre til 4-4-2.

At han samtidig havde en fortid som B 1903-spiller har nok ikke haft stor betydning for ansættelsen, men det blev dog bemærket i moderklubberne, der ikke havde set egne klubfolk på trænerposten siden Benny Johansen og Keld Kristensen.

Da ansættelsen kom frem i pressen, skabte det forståeligt nok en del turbulens i AB, der både førte Superligaen og stod over for en børsintroduktion. De havde næppe forestillet sig at miste deres succestræner med så kort varsel, men tog konsekvensen af sagen og afskedigede ham på stedet.

Det blev kun til 75 dage i F.C. København, inden Christian Andersen blev afskediget et par dage efter forårspremieren i Superligaen - ikke på grund af 2-3-nederlaget til Brøndby, men på grund af det, man kan sammenfatte som "dårlig kemi" med spillertruppen. I stedet trådte Kim Brink til som cheftræner for tredje gang.

 

Født 28. september 1944

1961-70 B 1903 (dansk mester 1969 og 1970)

1970-72 Union St. Gilloise

1972-75 Crossing Schaerbeek

1975-76 Cercle Brugge

1976-77 FC Lorient

1977-79 AB

1979-83 Cheftræner i AB

1984Cheftræner i  Glostrup IC

1985-89 Cheftræner i AB

1997 Cheftræner i AB