The Young Guns
13/03 2013 12:35
Navne som Danny Amankwaa, Christoffer Remmer og Andreas Cornelius har i denne sæson vist, at de har det potentiale, der skal til for at blive fremtidens profiler i F.C. København. I torsdagens pokalsejr over SønderJyske stod de tre for to scoringer og to assister til sammen, og deres indtog på Superliga-holdet er langt fra tilfældigt: De er alle tre blevet forberedt til fodbold på topplan gennem deres fodboldopdragelse i F.C. Københavns School of Exellence.