Gode kort på hånden

Slovakkerne kom flyvende fra start og lagde et højt og aggressivt pres på den københavnske bagkæde, der fik mere end rigeligt at se til. Kampen var blot få minutter gammel, da Jankauskas fik en bold i dybden og løb fra forsvaret, men heldigvis var Robin stærkt ude i feltet og parerede afslutningen.

Første gang vi rigtigt fik skabt noget i den anden ende, var det til gengæld meget tæt på, at Pieros Sotiriou havde headet et debutantmål ind på Pierre Bengtssons indlæg men bolden strøg lige over.

Efterhånden fik vi dæmmet lidt bedre op for deres offensiv, men alligevel sad man ikke helt roligt, hver gang de satte fart i kombinationerne på den hurtige bane. Til gengæld begik de også en hel del frispark i deres aggressive boldjagt, og det skulle vise sig at blive dyrt for kanten Kácer, der midt i halvlegen nedlagde Verbic bagfra for anden eller tredje gang og så gult.

Men selv om vi var pressede og kæmpede med at få spillet til at flyde, kom vi til halvlegens hidtil bedste chance, da Høgli fandt Pavlovic uden for deres felt, hvor han skruede bolden på indersiden af den ene stolpe.

I stedet kom Zilina foran seks minutter før pausen, og det var ikke ufortjent. De brød et københavnsk opspil lidt inde på egen halvdel. En bold i dybden blev i første omgang headet væk af Erik Johansson, men de var først på andenbolden og Jankauskas slog et listigt indlæg hen over hovedet på forsvaret, hvor Spalek løb mellem Boilesen og Bengtsson og headede bolden ind.

I pausen valgte Ståle og trænerteamet at gå over til at spille 3-5-2, så man bedre kunne dæmme op for slovakkernes aggressive angrebsspil. Lüftner fik debut i bagkæden og i stedet blev Toutouh taget ud, og Høgli og Bengtsson rykkede lidt frem og tilbage som backs henholdsvis wingbacks, afhængigt af om vi spillede 5-3-2 eller 3-5-2.

Det ændrede kampbilledet, så hjemmeholdet nu ikke kom til ret meget – men det gjorde vi nu heller ikke, så med en halv time igen stod kampen lidt på vippen. Men så tog den lille, pågående Kácer et ryk ned mod og ind i FCK-feltet og faldt omkuld – dommeren takserede det til film og viste ham det andet gule kort, og så var vi pludselig 11 mod 10.

Samtidig begyndte det at styrtregne over stadion, men det skulle vise sig, at det nok mest blev til vores fordel. Kusk kom ind for Bengtsson, og vi gik tilbage i en 4-4-2 med Boilesen som venstre back, og vi begyndte så småt at komme mere frem over kunstgræsset.

Og syv minutter efter udvisningen bragte Pavlovic balance i regnskabet med et smukt langskud, som denne gang sad perfekt oppe i det ene målhjørne. Kort efter fik den velspillende Verbic en god mulighed, men skød lige på keeper. Nogle minutter efter valgte han at smide et fladt indlæg ind foran – og der var Pavlovic hvor han skulle være, og satte indersiden på til 2-1!

Zilina skal roses for ikke at give op, men stadig spille deres chance, og de fik også en ganske hæderlig skudchance uden for feltet, som de dog sendte over mål. I stedet slog Pavlovic til med årets andet ægte hattrick! Vi spillede det slovakiske forsvar tyndt i deres højre side, og Boilesen slog et perfekt indlæg, som Pavlovic headede ind tæt op ad den fjerneste stolpe, hvor keeperen aldrig nåede ned.

Han fik endda en chance mere, serberen, men hamrede bolden lige på keeperen – og 4-1 havde da også næsten været for meget af det gode. Zilina kæmpede til det sidste, opildnet af et fantastisk hjemmepublikum, der aldrig forfaldt til mismod og utilfredshed, men højlydt applauderede deres helte for indsatsen. Kun de franske dommere fik en større pibekoncert med ud fra banen…

3-1 var mere end alle havde turde drømme om, for det blev præcis så svært som forventet hernede. Man skal aldrig sige aldrig – så skal vi ikke bare slutte af med at sige, at vi har gode kort på hånden, inden returkampen!