Nicolaj Thomsen
Nicolaj Thomsen fik officiel FCK-debut, da han kom på banen i 2. halvleg

Gode chancer for sejr på en lørdag

8 år uden nederlag på en lørdag
F.C. København er uden sammenligning den klub i Superligaen, der har spilles flest Superligakampe om lørdagen. 121 gange har F.C. København spillet Superliga på en lørdag, og har i de 121 kampe hentet 76 sejre, spillet 30 gange uafgjort og blot lidt 15 nederlag.

Kampen på lørdag er et lille minijubilæum, for det er F.C. Københavns hjemmekamp nummer 60 i Superligaen på en lørdag. De hidtidige 59 hjemmekampe om lørdagen er endt med 38 sejre, 16 uafgjorte og fem nederlag. 

F.C. København har ikke tabt en lørdagshjemmekamp i Superligaen siden den 15. august 2009.

Kusk er farlig mod Hobro IK
Efter et års fravær er Hobro IK tilbage i Superligaen, og dermed venter det 7. opgør mellem F.C. København og Hobro IK. De første seks opgør har budt på fire sejre til os og to sejre til lørdagens gæster fra Hobro. 

Målscoren i de seks opgør er 9-8 i københavnsk favør. F.C. Københavns topscorere mod Hobro IK er Kasper Kusk og Nicolai Jørgensen, begge er noteret for to Superligamål mod Hobro IK.

Pieros blev nummer 56 i Superligaen
Da Pieros Sotiriou i den forgangne weekend kom på måltavlen mod Randers FC, blev han vores udenlandske målskytte nummer 56 i Superligaen. De 56 udlændinge har tilsammen scoret 584 ud af vores 1.424 Superligatræffere.

F.C. Københavns udenlandske topscorer i Superligaen er identisk med klubbens topscorer i Superligaen, og de to titler er det Cesar Santin der sidder på med 64 træffere i Superligaen.

I den aktuelle trup kunne Michael Lüftner godt blive udlænding nummer 57 til at score for F.C. København i Alka Superligaen, der er i hvert fald nok større chance for at det bliver ham og ikke Robin Olsen.  

Lørdagens dommerkvartet
Dommer: Jens Grabski Maae        
Linjedommere: Niels Høg og Jannik Vinther        
4. dommer: Peter Kjærsgaard

Jens Grabski Maae dømmer på lørdag sin Alka Superligakamp nummer 93, hvoraf 12 har været med deltagelse af F.C. København. Jens Grabski Maaes seneste Superligakamp med F.C. København var den 23. april 2017, hvor F.C. København hjemme vandt 3-1 over FC Midtjylland.

Karantænesituationen
Efter at have afsonet to spilledages karantæne er Youssef Toutouh atter til rådighed for trænerstaben. deltagelse af F.C. København. I og med der blot er spillet to Superligakampe, er ingen spillere i karantænefare på grund af for mange gule kort.