Federico Santander

6-0 på lørdagens kampdato

F.C. København har spillet Superliga tre gange på datoen 19. august, og det uden at lukke mål ind – og forhåbentlig vil det også være tilfældet, når lørdagens kamp mod SønderjyskE er færdigspillet.

12 ud af 14 hjemmekampe i Superligaen er vundet
F.C. København og SønderjyskE har mødt hinanden 34 gange i Superligaen, og vi har stadig ikke prøvet at tabe til sønderjyderne i landets bedste fodboldrække.

De 34 Superligakampe er nemlig endt med 25 FCK-sejre og ni uafgjorte, og vi har i løbet af de 34 Superligakampe scoret 75 mål mod sønderjydernes 24 mål.

Statistikken hjemme i Telia Parken siger 14 kampe fordelt på 12 sejre og to uafgjorte. Målscoren på hjemmebane lyder på imponerende 38-6.

Den seneste Alka Superligakamp mellem F.C. København og SønderjyskE blev spillet den 28. maj 2017, og var sidste spillerunde i sidste sæson. Federico Santander og Uros Matic scorede kampens to mål, og dermed blev guldfesten skudt i gang med en 2-0-sejr.

Rekorden skal udbygges
52 hjemmekampe og ingen nederlag i mere end tre år, det er hvad F.C. Københavns hjemmebanestatistik lyder på i Alka Superligaen, og den rekord må meget gerne blive udbygget med endnu en sejr, når SønderjyskE på lørdag gæster Telia Parken.

I Superligaen scores der i gennemsnit på 76% af alle straffespark, men det er ikke tilfældet når F.C. København møder SønderjyskE, for er er blot scoret på fire ud af syv forsøg – og de seneste to forsøg, begge i foråret 2017, blev misbrugt. Først af Andreas Cornelius i april og senest af Pierre Kanstrup i maj.

Santander nærmer sig TOP-10
F.C. Københavns alltime-topscorerliste i Superligaen toppes af Cesar Santin med 64 scoringer – og på de efterfølgende pladser kommer Dame N’Doye (59), Lars Højer Nielsen (54) og Todi Jónsson (54).

Lidt længere nede på listen finder man Federico Santander med 28 træffere i Superligaen, og han er dermed blot to Superligamål fra at runde de 30, hvilken vil være samme antal som Morten Nordstrand har på 13. pladsen.

Skulle Santander score yderligere otte gange i Superligaen vil han komme op i TOP-10, dog vil han dele 10. pladsen med David Nielsen.

Håber på endnu et clean sheet
Tre gange tidligere har F.C. København spillet Superliga på datoen 19. august, og i de tre kampe har F.C. København hentet to sejre og en uafgjort, men fælles for de tre kampe er, at modstanderen ikke har scoret mod os.

I 1992 vandt F.C. København på udebane 2-0 over Næstved IF på mål af Martin Johansen og Søren Lyng. I 2006 var der dobbelt-dobbelt svensker-bal, da Tobias Linderoth og Fredrik Berglund begge nettede to gange i en 4-0 sejr over Vejle BK. Den seneste kamp på datoen 19. august var i 2007, hvor det endte 0-0 i en hjemmekamp mod FC Midtjylland.

Dommerne til lørdagens kamp
Dommer: Anders Poulsen        
Linjedommere: Christian Brixen og Niels Høg        
4. dommer: Jesper Nielsen

Anders Poulsen har dømt Superliga siden august 2011, og i løbet af de seks år har han indtil videre dømt 111 Superligakampe, hvoraf 16 af dem har F.C. København som det ene hold. 

Karantænesituationen
I sidste weekends kamp mod AC Horsens blev det uddelt fire gule kort, tre af dem til gæsterne mens det enlige kort til en FCK’er tilfaldt Pierre Bengtsson i kampens næstsidste minut.

Men Pierres kort er vores totale høst af gule kort i Alka Superligaen nu oppe på 11 gule kort fordelt på ni spillere, og Benjamin Verbic og William Kvist er de to spillere, der begge har fået to gule kort.

Ingen spillere er i karantænefare grundet gule kort, for både Verbic og Kvist er minimum to gule kort fra en karantænedag. 

>> Se den samlede karantæneoversigt her på dbu.dk 

 

Billetter

Link til billetsite

Priser:
DFDS Familietribunen (D):  135 kr. (voksne) og 70 kr. (børn)
Nedre Unibet (B):  135 kr. (voksne)
Carlsberg tribunen (C): 175 kr. / 185 kr. (voksne) og 85 kr. / 95 kr. (børn)
Udeafsnit (A11): 135 kr. (voksne) og 70 kr. (børn)