Tre i træk
Stemningen var næsten ubeskrivelig i Telia Parken, da de to hold gik på banen i røg og damp! Man skal nok have været der for helt at kunne forstå, hvad denne kamp egentlig var ladet med af. Jo-jo, der har været masser af derbyer genenm årene, også knald-exller-fald-kampe i pokalen - men en finale!
Ikke siden de tre vanvittige sæsonafslutninger i 2001-03 har vi været vidne til så afgørende kampe mellem de to ærkerivaler - og så selvfølgelig pokalfinalen i 1998… De fans, der også var tilstede dengang, husker stadig ydmygelsen ved at tabe 1-4 til Brøndby i både finalen og i ligaen med få dages mellemrum!
Efter vi sikrede mesterskabet i Farum, var der for mange kun én ting, der talte: slå Brøndby i ligaen og i pokalfinalen. At gå ubesejret gennem Superligaen ville også være noget helt særligt, men stillet over for valget, havde de fleste nok prioriteret på derby-sejrene.
Og spillerne leverede varen - men først efter en drabelig, jævnbyrdig og spændende dyst, der udviklede sig helt anderledes end Superliga-kampen for et par uger siden.
Der var tænding på lige fra første fløjt, ikke kun på lægterne, men også nede på banen. Vores første hjørnespark tog flere minutter at få afviklet, fordi man rev og flåede i hinanden inde i feltet, og det viste sig hurtigt, at Jens Maae lagde det, der af en eller anden grund kaldes “den internationale linje”.
Brøndby lagde et godt tryk i det første kvarters tid og kom også til to store chancer. Først slap Wilczek fri på kanten af feltet, men totalkiksede sin afslutning, der endte nærmere hjørneflaget end Stephans mål.
Til gengæld måtte Stephan kort efter hive den første af flere fantastiske redninger frem, da Mukhtar hamrede løs midt i feltet. Wilczek ekspederede dog returbolden i nettet, men målet blev helt korrekt annulleret for offside.
Siden kom vi bedre med i kampen og slog en del lange bolde op langs kanterne, der tvang Brøndbys midterforsvar ud og løbe. På en af dem fandt Corner Verbic i feltet, men han fik ikke trykket ordentligt af.
Spillet bølgede nu frem og tilbage uden specielt mange chancer, men til gengæld var der masser af hidsige dueller, og også et par situationer, hvor man spekulerede over, om Jens Maae helt havde glemt kortene i omklædningsrummet. Fx da Mukhtar savede Boilesen over på midten (af banen, altså), og da Austin lossede Corner ned med et voldsomt spark, som dog nok var tiltænkt bolden og ikke Corners skinneben.
Ti minutter før pausen var Brøndby meget tæt på igen, da en Pukki-afslutning blev rettet af, men fra nært hold styrede Wilczek bolden lige over. Vi sluttede også af med en pænt god skudmulighed til Corner, men han bankede bolden lige over Rønnows mål.
2. halvleg måtte udsættes nogle minutter, før røgen havde lagt sig, men da spillet først blev sat i gang, gik vi nærmest fra 0 til 100 km/t på ingen tid. Efter få minutter måtte Stephan igen vise klassen, da Wilczek fandt Pukki 5-6 meter fra mål. En kæmpe chance til den finske forward, som trykkede resolut af - men med en vanvittig refleksredning fik Stephan hånden på bolden helt nede ved den ene stolperod!
Og bare to minutter efter fik Corner en næsten lige så stor chance efter godt forarbejde af Ludwig og Toutouh, men fra venstre side af feltet bragede han afslutningen lige over Rønnows mål. Mange andre ville nok have gået og tænkt længe over den afbrænder, men Corner er af en anden verden, så da han fik chancen igen minuttet efter, slog han iskoldt til!
Stephan snuppede et Brøndby-indlæg nede i eget felt og sparkede lynhurtigt bolden op til Corner med et præcist og kontrolleret spark. Lidt inde på Brøndbys halvdel sled Corner sig kraftfuldt forbi Hermannsson og satte kurs ned mod feltet. Hermannsson forsøgte forgæves at følge med, men Corner afviste ham og hamrede bolden fladt forbi Rønnow og ind i det lange hjørne! Så kom den endelig - hans første scoring mod Brøndby!
Glæden i FCK-lejren var enorm, men kampen var langt fra afgjort. Inde på banen kogte gemytterne stadig, så Jens Maae til sidst måtte finde det gule kort frem efter en hidsig duel og lidt småskubberier mellem Corner og Svenn Crone.
Og lige efter uret havde rundet den første time, fik Brøndby udlignet. Fra 30-35 meters afstand bankede Mukhtar et frispark på underkanten af overliggeren, hvorfra den vist nok slog ned lige bag stregen, inden den studsede ud - og ellers sørgede Pukki i hvert fald for at støde returbolden ind.
Så var vi lige vidt… men det virkede som om, Brøndby havde et lille overtag efter udligningen, og nogle minutter efter sendte Mukhtar fra halvspids vinkel en flad afslutning tæt forbi den fjerneste stolpe.
Vi løb, kæmpede og arbejdede dog forbilledligt, og Verbic forsøgte et par gange at skabe noget med sine udfordrende driblinger, men vi kom ikke rigtig frem til afslutninger. Det gjorde Christian Nørgaard til gengæld, da han to gange trykkede af i feltet, men begge gange måtte se sine skud blokeret. Små ti minutter før tid var den veloplagte Verbic dog tæt på med et fladt skud, der strøg tæt forbi, men det trak unægteligt op til forlænget spilletid…
Men vores frontløbere ville det anderledes! Med syv minutter slog Erik Johansson en fin, lang dødbold op mod Brøndbys bagkæde, og Santander tæmmede den, afviste Röcker og satte bolden fladt under Rønnow!
Og inden man havde fået armene ned, slog Corner sejren fast med sin anden scoring. Santander snittede et langt Stephan-udspark videre til Corner, og han rundede Rønnow og sparkede fra spids vinkel bolden i det tomme mål.
Selv Ståle var nede i klyngen af jublende løver nede i hjørnet, for nu vidste alle godt, hvad klokken var slået… selvfølgelig prøvede Brøndby til det sidste, men opgaven var for stor, og i overtiden forfaldt de i stedet til en række små-frispark nede omkring deres felt.
Dermed var det en realitet: F.C. København har skrevet ny historie ved at vinde The Double to år i træk! To år i træk… smag lige lidt på den, og se også hvor mange spillere i truppen, der ikke har prøvet andet end at vinde, siden de kom til klubben!
Alle som én leverede en fornem indsats i dag, og ingen bør egentlig fremhæves frem for andre - men vi skal selvfølgelig have med, at Stephan Andersen helt fortjent blev kåret til Årets Pokalfighter efter et par mirakuløse redninger og halvanden målgivende aflevering!
Kr. Himmelfartsdag den 25. maj 2017, kl. 17.00 i Telia Parken. Pokalfinale.
F.C. KØBENHAVN-BRØNDBY IF 3-1 (0-0)
51.: 1-0 Andreas Cornelius
61.: 1-1 Hani Mukhtar
83.: 2-1 Federico Santander
85.: 3-1 Andreas Cornelius
32.140 tilskuere. Dommer: Jens Grabski Maae
Advarsler: 53.: Svenn Crone, 53.: Andreas Cornelius, 64.: Ludwig Augustinsson, 82.: Kamil Wilczek, 82.: William Kvist, 84.: Federico Santander
Holdet:
1 Stephan Andersen – 20 Nicolai Boilesen, 25 Mathias Zanka (anf.), 5 Erik Johansson, 3 Ludwig Augustinsson – 7 Benjamin Verbic, 6 William Kvist, 16 Jan Gregus (77.: 8 Uros Matic), 24 Youssef Toutouh –11 Andreas Cornelius (90+1.: 23 Andrija Pavlovic), 19 Federico Santander
Ikke benyttet: 31 Robin Olsen, 15 Mikael Antonsson, 17 Kasper Kusk, 27 Mads Roerslev, 32 Danny Amankwaa.