22.08.93 Ikast-FCK 2-3
22/08 1993 21:00
Efter to nederlag i træk til OB i Superligaen og B 1909 i pokalen kom løverne tilbage på sejrskurs i Ikast, hvor midtjyderne blev besejret 3-2 efter 0-0 ved pausen.
Efter pausen fik københavnerne hul på bylden, da Morten Falch udnyttede deres første reelle chance i kampen, og det lignede en afgørelse, da indskiftede Martin Johansen scorede to gange mere i de næste seks minutter.
Hjemmeholdet kom dog tilbage i kampen og skabte til sidst spænding om udfaldet med to reduceringer, men stod efter slutfløjtet stadig kun med et enkelt point for deres første fire kampe.