Både statistikken og vejrudsigten ser fin ud
Det har været tæt på flere gange, men SønderjyskE har endnu aldrig slået løverne i Superligaen. Så statistikken ser fin ud, og det gør vejrudsigten også - for en gangs skyld, fristes man til at sige. Uden at vi har konkret statistik på den del, har det tit regnet, når vi spiller i Haderslev. Men i dag forudser DMI solskin hele dagen! Med temperaturer omkring 2-3 grader og en pæn vind, er det dog nok en god ide at klæde sig varmt på...
Vores kampe mod SønderjyskE i Superligaen
Kampe | V | U | T | Målscore | |
Ialt | 35 | 26 | 9 | 0 | 78-26 |
Hjemme | 15 | 13 | 2 | 0 | 41-8 |
Ude | 20 | 13 | 7 | 0 | 37-18 |
Fem af de i alt 104 mål har været selvmål, og alle er lavet af SønderjyskE: Anders Østli 2, Michael Christensen, Lasse Vibe og Jacob Stolberg.
Senest vandt vi 3-2 i Telia Parken. Kasper Kusk bragte os foran 1-0 midt i 1. halvleg, men på tre gode sønderjyske minutter efter pausen kom de foran. Heldigvis svarede vi igen i de sidste 10 minutter, og to mål af Benjamin Verbic og Andrija Pavlovic sikrede en 3-2 sejr.
Facts før søndagens kamp
Pieros og Verbic har scoret syv Superligamål, men da Verbic har karantæne, kan Pieros snuppe førstepladsen alene
Vi har scoret syv af vores 26 Superliga-mål i det sidste kvarter, men generelt er målene i vores kampe jævnt fordelt på 1. og 2. halvleg. Vores hedder 12 hhv. 14, og modstandernes 9 hhv. 8.
Vi har ikke spillet Superliga den 19. november siden 1995, hvor det blev 2-2 mod Lyngby FC. Året før vandt vi 3-2 over Ikast på samme dato - en dramatisk affære, hvor begge hold sloges på livet løs for at komme med i slutspillet!
SønderjyskE IF i denne Superligasæson
Senest vandt SønderjyskE 3-0 ude over OB og brød - med sæsonens tredje sejr - en stime på 10 Superligakampe uden sejr. Inden søndagens kampe er de nr. 10 med 15 point og har syv point op til TOP-6.
SønderjyskEs målscore er 23-23, og både deres og modstandernes mål er fordelt med 9 før og 14 efter pausen.
Topscorere:
Kees Luijckx: 5
Mikael Uhre: 4
Philip Zinckernagel og Christan 'Greko' Jakobsen: 3
Kehlet med mållinjedommere på søndag
Søndagens dommer er 37-årige Jakob Kehlet, og denne gang er der også mållinjedommere. Det peger i retning af, at Kehlet – i lighed med os – skal i europæisk aktion i næste uge.
Kehlet har dømt 161 Superligakampe, og vi har været med i 33. Senest i 10. spillerunde, hvor vi hjemme i Telia Parken vandt med 4-0 over Silkeborg IF.
Linjedommere: Lars Rix og Henrik Sønderby
Mållinjedommere: Michael Tykgaard og Jens Maae
4. dommer: Henrik Larsen
Karantænesituationen
Benjamin Verbic er fortsat i karantæne efter det røde kort mod AC Horsens.
Kvist, Lüftner og Pieros får karantæne for selv det mindste gule kort, mens Ankersen skal have gult for en grov forseelse for at komme i karantæne.