Peter Ankersen

25-25 før årets sidste kamp

Der bliver kamp til - og om - stregen søndag i Aalborg, hvor både vi og nordjyderne står med 25 point for de første 18 runder.

Vores kampe mod AaB i Superligaen

  Kampe V U T Målscore
Ialt 78 40 21 17 131-85
Hjemme 39 22 10 7 80-43
Ude 39 18 11 10 51-42

Sæsonens første Superligakamp var mod AaB en lørdag eftermiddag i juli, Santander bragte os foran 1-0 i 1. halvleg, men i 4. tillægsminut udlignede Jacob Blåbjerg til 1-1.

Facts før søndagens kamp
Vi har aldrig spillet en Superligakamp på datoen den 10. december, og faktisk har vi kun en gang før spillet Superliga senere på året end den 10. december. Det var den 11. december 2016, hvor vi på udebane slog AGF 1-0 på et selvmål af Alexander Juel Andersen.

Vi har vundet de seneste tre udekampe i Alka Superligaen mod AaB.

Som trænere er Ståle Solbakken og Morten Wieghorst tørnet sammen 17 gange i Superligaen. 10 kampe er vundet af Ståle, fire er sluttet uafgjort og Wieghorst har tre gange kunne glædes over en sejr.

Vi har scoret 131 Superligamål mod AaB, og dermed er AaB den klub, vi har scoret flest mål imod i Superligaen.

Vi har mødt AaB en enkelt gang før i Superligaen i den søde juletid – altså december. Det var den 1. december 2001, her scorede Christian Poulsen på straffespark og derudover nettede Morten Bisgaard og Peter Møller også i vores 3-0-sejr.

Lars Højer og Peter Møller er topscorere i vores indbyrdes Superligakampe med 11 mål. Dog er tre af Peter Møllers scoret mod os, mens alle Højers er scoret i FCK-trøjen. Derudover nåede Højer som B1903-spiller også at score to Superligamål mod AaB.

AaB i denne sæson
AaB har tabt deres seneste to hjemmekampe, men vundet deres seneste tre udekampe. 

Vi har begge 25 point i den tætte kamp om at holde jul og nytår på den gode side af Top 6-stregen, inden de sidste syv kampe i Grundspillet efter vinterpausen.

AaB topscorere i Alka Superligaen
5 mål, Jannik Pohl         
3 mål, Jakob Blåbjerg         
2 mål, Frederik Børsting         

Seks mand har hver især scoret et mål, og så har AaB nydt godt af et enkelt nordsjællandsk selvmål.

Derudover var AaB i onsdags i aktion i DBU Pokalen og vandt hjemme 2-1 over FC Helsingør i 4. runde. Efter et tidligt selvmål af Jores Okore var nordjyderne på vej ud af turneringen, men da uret viste 89:24 udlignede Yann Rolim, og blot 88 sekunder senere sikrede Edison Flores AaB sejren.

Dommerne
Søndagens dommer er den 35-årige Jørgen Daugbjerg Burchardt. Han har dømt os en gang tidligere i denne sæson, pudsigt nok var det også mod AaB (1-1-kampen i Telia Parken).     
    
Linjedommere: Lars Rix og Jannik Vinther        
4. dommer: Michael V. Jensen

Karantænesituationen
Ingen af holdene har spillere i karantæne.

 Lüftner får en ”fridag” ved det næste gule kort for en mild forseelse, mens Ankersen får karantæne ved et gult kort for en grov forseelse.

>> Se den samlede karantæneoversigt her på dbu.dk