Santander i bedring
Federico Santander var uheldig i vinterens første træningskamp mod Vejle, hvor han måtte udgå med en skade, der siden har holdt ham ude af kamp, men nu er den store angriber i markant bedring:
"Det går den rigtige retning med Federico, og han er i spil til kampen mod Randers på lørdag. Han har arbejdet hårdt sammen med sundhedsstaben for at blive hurtigt klar og har trænet med de seneste to dage. Hvis der ikke kommer en reaktion, så forventer vi, at han er en del af truppen. Han er selvfølgelig ikke i optimal kampform efter denne seneste pause, der har holdt ham ude af vores træningskampe, men han er meget motiveret, og så må vi se, om han kommer i kamp allerede lørdag," siger Ståle Solbakken.
Truppen til kampen mod Randers FC lørdag kl. 18.00 i Telia Parken bliver udtaget efter træningen fredag formiddag og kommer på FCK.DK og vores sociale medier.