Jubel efter endnu en scoring

Fun-facts før FCM-FCK

Facts før lørdagens kamp
Med to mål mod Randers FC har Pieros nu scoret 10 Superligamål - lige så mange som Claudemir, Zanka, Morten Bisgaard og Kim Mikkelsen.

Pieros´ mål til 4-0 mod Randers FC var samtidig vores Superligamål nummer 600 med Ståle som træner. I Ståles 328 Superligakampe som træner er vores målscore 601-268 - og kampene er endt med 205 sejre, 73 uafgjorte og 50 nederlag.

Zecas næste Superliga-mål gør ham til den mest scorende græker i Superligaen - ved siden af FC Vestsjællands Apostolos Vellios, som har scoret tre mål.

Statistik fra indbyrdes opgør
Den mest scorende FCK'er mod FC Midtjylland er Dame N'Doye med 10 træffere. Herefter følger Corner og Silberbauer med syv hver.

N'Doye scorer i Herning
N'Doye scorer på MCH Arena


I den nuværende trup er William topscorer med 5 mål - og hans mål efter to minutter i november 2008 er det hurtigste i vores indbyrdes opgør.

De mest scorende midtjyder mod os er Jakob Poulsen og Mikkel Thygesen med hver 5.

97 af de 168 mål (= 58%) i vores indbyrdes opgør er scoret efter pausen. Hele 12 mål ( 7%) er faldet i det 90. minut eller tillægstiden, og halvdelen var kampafgørende.

Vi "fører" 4-3 i selvmål og 5-3 i røde kort. Til gengæld har vi scoret på fire ud af fire straffespark mod FCM, mens de har brændt et enkelt af deres seks.

En af de vildere kampe...
Især vores 3-2-sejr i Herning i maj 14 tæller godt i de her statistikker:
1) rødt kort til Georg Margreitter
2) et udnyttet og et brændt straffe af Duncan
3) et mål i overtiden af Bolaños

Bola headede den ind via underkanten af overliggeren efter hjørne og sørgede for, at vi i sidste runde kunne snuppet sølvet og spille CL-kvalifikation - samt at guldet endte i Aalborg i stedet for i Herning.

Da vi fik hjørnesparket langt inde i overtiden, blev Bola dirigeret ind i feltet foran mål, hvortil han gestikulerede "But why?" ud til bænken... costaricaneren vidste godt, at hovedspillet ikke ligefrem var hans største force, men alligevel blev han matchvinder!

Genoplev highlights og den vilde afslutning her:


Anders Poulsen dømmer
Søndagens dommer er Anders Poulsen. Han er i gang med sin 7. sæson som Superligadommer, og har dømt 121 Superligakampe. 

To af hans kampe har været mellem os og FC Midtjylland: vi vandt 3-1 i oktober 2016, mens FC Midtjylland vandt 3-2 i maj 2017.
      
Linjedommere: Christian Brixen og Paul Nyberg        
4. dommer: Aydin Uslu        

Karantæner
Ingen af holdene har karantæner. Gregus og Lüftner får karantæne ved næste gule kort - og Ankersen hvis det er for en grov forseelse.

>> Se den samlede karantæneoversigt her på dbu.dk