Facts før Atlético-FCK

  • Viktor Fischer blev vores 8. europæiske målscorer i denne sæson - og derudover har vi nydt godt af et enkelt selvmål af Tigran Barseghyan fra FK Vardar.
     
  • Fischers scoring i det 15. minut var vores næsthurtigste mål i Europa denne sæson, kun Jan Gregus har scoret hurtigere efter blot 58 sekunder mod FK Vardar. 
Ján Greguš

 

  • Ingen af holdene har spillere i karantæne - gule kort nulstilles, når man ryger ud, mens et eventuelt direkte rødt kort skal afsones i den førstkommende europæiske kamp.
     
  • Den nuværende struktur for UEFA Europa League blev indført fra sæsonen 2009/10. Siden dengang har fem holdet vundet turneringen, og Atletico Madrid er den eneste tidligere vinder, der stadig er med i dette års turnering. De fire øvrige vindere, FC Porto, Chelsea FC, Sevilla FC og Manchester United, er nemlig stadig med i UEFA Champions League.
     
  • To gange tidligere er det lykkedes for os at gå videre i Europa, efter at vi tabte den første kamp hjemme i København: 
    • 1994/95 vandt vi 4-0 ude over FC Jazz efter at have tabt 0-1 hjemme.
    • 2006/07 vandt vi 2-0 ude over Ajax efter at have tabt 1-2 hjemme.
       
  • Atlético er gået videre alle 21 gange, hvor de har indledt med at vinde på udebane.
     
  • Udsigten til straffesparks-konkurrence torsdag aften er mindre end minimal - men ellers kunne vi glæde os over, at vi har en god statistik. Den ene gang det hele er afgjort fra 11 meter-pletten, slog vi Ferencvaros i 1. runde af UEFA Cup'en i 2003/04. Atlético har til gengæld tabt 2 af 6 straffe-konkurrencer.

 

Magnus Kihlstedt fik en hovedrolle, den ene gang vi har været i europæisk straffe-konkurrence
  • Det er 5. gang vi er med i 1/16-finalerne af UEFA Cup'en/Europa League. Sidste år gik vi helt kvartfinalen mod Ajax efter at have elimineret bulgarske PFC Ludogorets med 2-1 ude og 0-0 hjemme.
  • Vi har spillet to kampe før på datoen 22. februar. I 2011 tabte vi 0-2 til Chelsea FC, og i 2015 slog vi FC Vestsjælland med de samme cifre.
  • Det er vores euroæiske kamp nr. 179 - og Ståles nr. 107 svarende til ca. 60 % af alle.