Old Boys-pokalmestrene 2017-18
Old Boys-pokalmestrene 2017-18
Morten Bisgaard og Michael Gravgaard under en københavnsk dødbold - til højre Anders Møller Christensen
Daniel Jensen
Daniel Jensen med bolden - i baggrunden Adam Geertsen
Okay, SÅ farlig er Ulrik Laursen heller ikke - seks mand fra venstre: Thorkild Nielsen, Peter Skov-Jensen, Martin Dons, Lars Jacobsen, Søren Martinussen og Michael Gravgaard
MIkkel Vittrup
Anfører Mikkel Vittrup er med fremme og presse den fynske keeper
Lars Jacobsen
En vabel på foden forhindrede ikke Lars Jacobsen i at spille samtlige 70 minutter i den stegende varme
Kampens enlige mål - Gravgaard header den ind via et fynsk hoved
Kampens enlige mål: Michael Gravgaard header en dødbold i nettet via et fynsk hoved
AC Odenses sølvvindere
Efter to pokaltriumfer i træk måtte AC Odense denne gang nøjes med sølvmedaljerne
DBU overrækker pokalen til anfører Mikkel Vittrup
DBU overrækker pokalen til anfører Mikkel Vittrup

KB/FCK's Old Boys tog pokalen

Old Boys-pokalen er tilbage i Hovedstaden! Efter et par års ophold på Fyn sikrede et hovedstød af Michael Gravgaard, at anfører Mikkel Vittrup fik overrakt trofæet efter 2 x 35 minutters i stegende varme på KB's kunststofbaner.

De pustede allerede under opvarmningen, de gamle drenge fra KB/FCK og AC Odense, der endnu engang tørnede sammen i en afgørende guldkamp. "Men det gør vi altid," lød det tørt fra en af de mange storsvedende aktører, lige inden dommeren fløjtede kampen i gang.

Fynboerne kom bedst i gang og lagde et udmærket pres på hjemmeholdet, men bortset fra et langskud, som Peter Skov-Jensen fistede til hjørne, kom de ikke til specielt store chancer. Skov-Jensen blev indkaldt, da den ordinære Jesper Christiansen var taget på ferie, og den rutinerede eks-landsholdskeeper var kampen igennem en solid bageste skanse på sin 47-års fødselsdag.

Foran havde han også et par kloge hoveder i form af advokaten Mikkel Vittrup og revisoren Michael Gravgaard, der sammen med de faste backs Søren Martinussen og Thorkild Nielsen stod for en solid defensiv.

Der var også masser af rutine i det fynske centerforsvar med Anders Møller Christensen og Ulrik Laursen, men det var Gravgaard. der bogstaveligt talt fik hovedrollen. Seks minutter efter pausen sørgede han nemlig for kampens første og - skulle det vise sig - eneste mål. Ved forreste stolpe kom han højest på en dødbold fra venstre, og via et fynsk hoved endte bolden i det lange hjørne.

Allerede før pausen havde han haft et udmærket hovedstød, og også Kim Palm og Lasse Lauth havde muligheder for at score i de første 35 minutter.

Mod slutningen af kampen pressede AC Odense mere og mere, og undervejs følte de sig også snydt for et straffespark. Den slags går ikke stille af, selv om man er kommet lidt op i årene! 

Inde i kampens overtid brændte det for alvor på foran Skov-Jensen & co., men fødselaren hev lige en kampafgørende redning frem og sikrede sejren.

KB/FCK-holdet:
1 Peter Skov-Jensen - 9 Søren Martinussen, 3 Mikkel Vittrup (anf.), 14 Michael Gravgaard, 5 Thorkild Nielsen - 10 Kim Palm, 18 Adam Geertsen - 2 Lars Jacobsen, 7 Daniel Jensen, 8 Martin Dons - 12 Bjarke Vind

Indskiftere: 13 Michael Strandquist, 17 Lasse Lauth, 26 Dragan Bakovic