Carlos Zeca

Zeca før KuPS: Vi skal rette op hurtigt

Torsdag aften er finske KuPS modstanderen i Telia Parken til returkampen i 1. kvalifikationsrunde til Europa League gruppespillet. Vi vandt første møde med 1-0 i Finland, men nederlaget til Horsens mandag aften tog glæden fra det resultat:
 
”Det er rart, at vi har en kamp allerede torsdag igen, for vi er alle meget opsatte på at komme ud og vise, at det ikke er vores niveau. Vi fik slet ikke den start, vi ville i Superligaen, og det er vi selvfølgelig meget utilfredse med. Heldigvis får vi nu en hurtig mulighed for at rette lidt op på det igen, og den skal vi gribe,” siger Zeca, der oplevede en fysisk stærk modstander i det første møde med KuPS:
 
”Jeg forventer, at det bliver en udfordring igen, for det er et hold, der kæmper hele kampen. Vi har en smal 1-0 føring med, som selvfølgelig er en fordel, men det bliver en anden type kamp end i Finland, hvor vi kommer til at være mere dominerende. Vi er forberedt på, at det bliver en anden opgave, så vi skal være klar til at levere en god præstation og vinde kampen,” siger Zeca, der håber at opleve samme flotte opbakning som til kampen mod Horsens:
 
”Vi skal ud og vise vindermentalitet og høj energi. Hvis vi bringer det, så kommer det gode spil også, og så vinder vi også kampen. Vi er meget motiverede for at komme i kamp så hurtigt som muligt, og vi håber, at der igen kommer så stærk en opbakning, som vi havde mandag. Det betyder meget for os,” slutter Zeca.

 

Faktaboks: Sæsonkort og Europa

Platinkort = fast plads til alle europæiske kampe

Guldkort = fast plads til alle europæiske kval.kampe + forkøbsret og 20% rabat til europæisk gruppespils-pakke

Øvrige kort/abonnementer = forkøbsret til alle europæiske kampe

Mere info her