Carlos Zeca

Facts og sidste nyt før FCM-FCK

Sidste nyt fra Herning

  • Midtjyderne melder om få ledige pladser på MCH Arena.
  • Deres nye brasilianske midtbanespiller Evander da Silva Ferreira kan få debut, hvis han kommer på banen.
  • Erik Sviatchenko er ny viceanfører sammen med Tim Sparv - Jakob Poulsen er fortsat anfører.
  • Assistenttræner Brian Priske møder os for første gang, siden han stoppede i København for et års tid siden

Facts før søndagens kamp
19 point er vores 5. bedste pointhøst efter otte runder. Rekorden er 22 point i 2005/06 og i 2011/12. Måldifferencen på +12 er vores 3. bedste   

Vi har én gang mødt FC Midtjylland i 9. Superliga-runde. Det var i 2005/06, og efter 34 minutter førte vi 3-0 på mål af Álvaro Santos (2) og Peter Møller. I tillægstiden reducerede David Nielsen til 3-1.

Statistik i indbyrdes opgør

  • FCK har 28 gange ført 1-0: 22 sejre, 3 uafgjorte og 3 nederlag
  • FCM har 26 gange ført 1-0: 14 sejre, 5 uafgjorte og 7 nederlag
  • Dame N’Doye er topscorer med 10 af vores 110 mål.
  • Syv af i alt 185 mål er selvmål.
  • Vi har fået seks af otte røde kort - senest Georg Margreitter i maj 2014, hvor vi vandt 3-2 i Herning på et hovedstød af Bolaños i tillægstiden.
  • I alt er 12 mål scoret i det 90. minut eller senere.

Løver i hvidt
Kun én gang har vi ikke spillet i hvid trøje og hvide shorts på MCH Arena - det var en Royal League-kamp i marts 2006, hvor vi vandt 4-0 i blå trøje og sorte shorts, mens FCM var i hvidt.

Sæsonens FCK-mål
Mål med højre: 17
Mål med venstre: 8
Hovedstød: 6

Syv af de 31 mål er scoret uden for straffesparks-feltet.

Mål i 1. halvleg: 13
Mål i 2. halvleg: 18

Topscorere:
8: Dame N’Doye (6 Superliga, 2 Europa)
7: Viktor Fischer (5+2)
5: Kenan Kodro (0+5)

Dommerne
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen        
Linjedommere: Dennis Wollenberg Rasmussen og Victor Skytte        
4. dommer: Niels Høg

35-årige Kristoffersen dømmer sin fjerde kamp mellem os og midtjyderne.

Karantæner og skader
FCM har Mayron George i karantæne.

Vi har ikke spillere i karantænefare. Michael Lüftner og Jonas Wind er på skadelisten.

>> Se mål, kort og strafpoint på dbu.dk
 

Europæiske aftener