Kampreferat: Begge hold kunne have vundet

"Den kunne vi have vundet!"
Sådan lød det nok i begge omklædningsrum efter kampen, men spørgsmålet er, om nogen af holdene skulle have vundet. Det afhænger - uanset alle tilgængelige data - som sædvanlig af øjnene, der ser.

Afslutningen på en kamp plejer at stå klarest i erindringen, så russerne vil nok mene, at de skulle have vundet. De havde nemlig to store chancer i de sidste minutter, hvor vi levede livet farligt efter ellers at have været i god kontrol langt ind i 2. halvleg - faktisk lige til udligningen.

Men lad os gå kronologisk til værks: Ståle havde valgte Thomsen centralt i stedet for Falk og stillede ellers op med samme hold som i Herning i søndags. Og der blev vist helt andre takter end ovre på heden - heldigvis da, for ellers var det gået grueligt galt mod Zenit, som spiller i et helt andet tempo end Superligaen.

Zenit havde et par muligheder i de første fem minutter, hvor Erokhin skød i sidenettet og Driussi kiksede en firsttimer i feltet, men Fischer testede også Lunev nede i den anden ende med et fladt skud fra kanten af feltet, og Skov havde et lumsk skud/indlæg, som keeperen måtte ned og vifte til hjørne.

Så en lige og afvekslende indledning, hvor vi gradvis fik mere og mere kontrol over tingene og var spilstyrende fra omkring midten af halvlegen. Skov havde et par frispark fra lang afstand, men sigtekornet var indstillet for højt, så de satte ikke Lunev på prøve.

Joronen kom til gengæld på prøve - og bestod - seks minutter før pausen, hvor Kuzyaev trykkede af lige uden for feltet. Returbolden gik ud til Driussi, men også hans afslutning tog Joronen sig af - selv om han viste sig at være offside.

I samme minut var det endnu tættere på i den anden ende, da Fischer fandt Skov i feltet, og han chippede bolden op med højre og hamrede resolut til den med venstre - men den knaldede mod indersiden af stolpen og gik på tværs af mål bag Lunev - men med en vinkel, så Pieros ikke kunne nå frem til den og styre den i tomt mål. 

Derfor føltes det ekstra bittert, at Zenit var foran 1-0 ved pausen... halvandet minut før pausen blev Robert Mak fikst spillet fri i feltet af Driussi i en situation, hvor Bjelland og Vavro blev overspillet, da de begge stødte frem fra firekæden.

Efter pausen stillede russerne sig ikke bare ned for at forsvare føringen, og de første 5-10 minutter bølgede spillet frem og tilbage. Hvis man hørte til dem, der sad med en klar fornemmelse af, at vi nok skulle komme på tavlen, så blev den bekræftet efter ti minutter. Fischer spillede Pieros fri i venstre side af feltet, men Lunev parerede cypriotens forsøg på at lave en tunnel.

Den massive fra lægterne fejlede ikke noget, og der blev lagt ekstra tryk på den evigt nølende Lunev, som slap med en påtale fra den bulgarske dommer, selv om han flere gange fik et Horsens-indkast til at minde om Usain Bolt på en 100 meter.

Efter en times tid måtte Thomsen desværre udgå efter et hændeligt sammenstød på midten, hvor han smertefuldt lod armen hænge på orangutang-måden, indtil Dave Cosgrave og læge Lars Boesen kom ind og satte skulderen på plads i sit led.

Falk kom ind i stedet, og havde ikke været mange minutter på banen, før han kunne juble med de andre over en velfortjent udligning. Boilesen udfordrede fra venstre side, men mistede bolden - for så at generobre og trække forbi en russer til baglinjen og spille Fischer i feltet. Han viste både teknik og overblik, da han fintede og spillede Pieros helt fri foran mål, så han bare skulle sætte foden på.

Igen var offside-appellerne forståelige, men igen så linjedommeren rigtigt ved at godkende scoringen. Men det kan vi jo sagtens sige, når vi har Telia Replay ved hånden...

Kort efter udligningen gik der et gys gennem de københavnske fans, da Erokhin bankede bolden op i nettaget bag Joronen, men dommeren så, at han tog hånden til hjælp, da han tæmmede indlægget.

Vavro kom højest til to FCK-hjørner ved kort mellemrum, men selv om Lunev havde lidt problemer med det ene hovedstød - og stolpen - så var det ikke lige så tæt på scoring, som da Dzyuba lidt efter headede forbi på et indlæg.

Kampen var svinget over fra, at vi havde coolness og kontrol til at det blev for stresset og hektisk, og derfor var bolden meget på russiske støvler i de tyve minutter. De blev dog først rigtigt farlige mod slutningen, efter vi en kort periode ellers havde været oppe og presse dem og fået endnu et par hjørnespark.

Men fire minutter før tid var Erokhin lige ved at komme fri i feltet, men blev presset af Ankersen, og Joronen nåede godt ned og snuppede bolden. Ankersen måtte til gengæld humpe fra banen og behandles, mens Gregus passede backen og Pierre gjorde sig klar til indhop. Ankersen kom dog på banen igen, lige inden Erokhin fik en endnu større chance. Denne gang i venstre side af feltet, men heldigvis tog han et lidt for langt træk, og det udnyttede Vavro til at kaste sig ned i en perfekt timing tackling.

Langt inde i overtiden lænede indskiftede Marchisio sig op af et rødt kort, da han først var ved at brække anklen på N'Doye og i samme moment lossede Papagiannopoulos ned, da han havde spillet bolden forbi ham. Italieneren slap dog med gult, og Papagiannopoulos fik også et, da han hidsede sig op over, at også Erokhin fik ram på ham med en glidende tackling.

Lidt dramatik til sidst, men generelt ikke nogen hårdt spillet kamp - det er jo Europa League, og vi viste igen, at vi på hjemmebane kan spille op mod et russisk tophold. Det ene point var sindssyg vigtigt at få med fra premiererunden!