Vores nordligste Superliga-kamp
Vi ser nærmere på Vendsyssel FF, som vi søndag kl. 12 møder i vores nordligste Superliga-kamp nogensinde. Og vores tidligste udekamp.
Vendsyssel FF's historie
Klubben er et samarbejde mellem flere klubber i Vendsyssel-området og en videreførelse af FC Hjørring, der blev dannet i 2006.
Under navnet FC Hjørring rykkede de for første gang op i Nordic Bet Ligaen i sommeren 2010, men i maj 2013 truede en tvangsnedrykning på grund af dårlig økonomi. De fik dog forbedret den så meget, at de efter en ankesag fik lov at beholde licensen. I juni 2013 skiftede klubben navn til Vendsyssel FF.
I 2016/17 blev de nr. 2 i Nordic Bet Ligaen, men tabte i playoff til AC Horsens efter 0-0 ude og 1-3 hjemme. Sidste sæson blev de nr. 3, men sikrede Superliga-oprykningen ved at slå Lyngby 1-0 og 2-1 i playoff-kampene.
Trænerteamet
Vendsyssel FF trænes i år af den Jens Berthel Askou, som vi tit stod overfor, da han spillede for Silkeborg. Siden var han i tyrkiske Kasimpasa og engelske Norwich, inden han kom hjem til Vejle, Esbjerg og Skive. Sidste sæson blev han assistenttræner i Vendsyssel, men måtte træde til på banen en enkelt gang i foråret på grund af skader.
Fra denne sæson overtog han cheftræner-jobbet efter Erik Rasmussen, og har assistenttræner den tidligere AGF-spiller Mike Tullberg, der som aktiv også var rundt om italiensk, skotsk og tysk fodbold.
Første Superliga-sæson
Inden denne runde lå de næstsidst med ni point. Efter to sejre i de to første kampe, har de hentet tre uafgjorte og tabt fem - senest 0-2 ude mod Randers FC, hvor de stillede med:
Nicolai Flø Jepsen
Alexander Juel Andersen, Sander Fischer, Andreas Kaltoft, Jeppe Svenningsen
Mikkel Wohlgemuth
Lucas Jensen, Morten Knudsen, Moses Opondo, Jón Dagur Thorsteinsson
Myroslav Slavov
Jeppe Illum, Seyi Adekoya og Daniel Christensen kom på banen i 2. halvleg, hvor de aflæste henholdsvis Lucas Jensen, Jón Dagur Thorsteinsson og Alexander Juel Andersen.
Vendelbo-mål
Sebastian Czajkowski er med to træffere Vendsyssel FF’s topscorer i Superligaen. Derudover har otte spillere hver scoret en gang plus et selvmål af AGF’s Jens Stage.
Sydbank Pokalen
Vendsyssel FF slog onsdag aften Hundested IK fra Serie 1 med 3-0. Efter halvanden målløs halvleg gik det stærkt, da målene faldt i det 73, 75. og 76. minut ved Seyi Adekoya (2) og Emmanuel Ogude.
Indbyrdes kampe
Vi har kun mødt Vendsyssel FF en gang før, da vi vandt 2-0 i Hjørring i pokalsemifinalen i foråret 2017.
Efter en halv time sendte Jan Gregus et flot langskud sendte bolden ind bag Jesper Christiansen, og Kasper Kusk lukkede kampen med et tørt venstrebenshug et kvarter før tid.
Se højdepunkterne her: