0-1 nederlag til Slavia
De første 45 minutter var i lange perioder lidt af en stillingskrig – men en tæt og fysisk en af slagsen, hvor der blev gået til den i alle dueller.
Slavia indledte mest offensivt, men som halvlegen skred frem fik vi også godt gang i vores offensiv. Ti minutter før pausen havde N’Doye vores bedste forsøg med et hovedstød lige forbi mål, og Gregus var også nærgående med et godt langskud. Tjekkerne var dog heller ikke ufarlige i vores felt, selv om vi holdt dem fra de helt store chancer.
Anden halvleg fik den værst tænkelige start med tjekkisk scoring i første minut, da Matoušek stod fri i feltet og sparkede bolden fladt ind.
Siden trak Slavia sig længere tilbage, og vi havde meget spil og kæmpede og fightede også for sagen, men manglede lige det sidste i at komme til den chance, der kunne give bare et enkelt point.
Med Zenits sejr over Bordeaux røg vi ned på tredjepladsen, men halvvejs i gruppespillet er intet afgjort endnu.
Tak for fremragende støtte på lægterne - vi håber at se jer igen på søndag, når AGF kommer til hovedstaden.
>> Find din plads til søndagskampen her