Sådan har vi sluttet vores guldsæsoner
På lørdag løfter vi mesterskabstrofæet for 13. gang på 27 sæsoner, og for 11. gang har vi sikret titlen inden sæsonens sidste kamp.
Da vi vandt i 2003 og 2004, var der spænding lige til det sidste, inden vi sikrede mesterskabet med henholdsvis 4-1 hjemme over AGF og 4-2 ude over Farum.
De øvrige ti gange har vi vundet fem, spillet tre uafgjort og tabt to af sæsonafslutningerne efter tidligere at have sikret mesterskabet:
2017 | h | SønderjyskE | 2-0 | 23.294 |
2016 | h | AGF | 2-1 | 27.466 |
2013 | h | SønderjyskE | 1-1 | 33.215 |
2011 | h | AaB | 2-0 | 27.092 |
2010 | h | SønderjyskE | 3-1 | 25.921 |
2009 | h | Randers FC | 3-3 | 28.204 |
2007 | u | Vejle | 0-0 | 8.104 |
2006 | h | Silkeborg | 2-3 | 38.084 |
2001 | u | OB | 1-0 | 11.129 |
1993 | h | AaB | 4-6 | 22.862 |
De otte hjemmekampe havde i gennemsnit ca. 28.300 tilskuere, og det ser ud til, at gennemsnittet bliver trukket op på lørdag, hvor op mod 30.000 allerede har billet eller kort. Ellers kan du finde billet her.
De seneste 10 års sæsonafslutninger
Ser vi kun på de seneste 10 sæsoners afsluttende kampe, har vi hentet syv sejre og spillet tre uafgjorte. Bortset fra sidste sæson, hvor vi sluttede i Farum, var de øvrige ni i Telia Parken.
2018 | u | FC Nordsjælland | 0-0 | 10.123 |
2017 | h | SønderjyskE | 2-0 | 23.294 |
2016 | h | AGF | 2-1 | 27.466 |
2015 | h | Hobro | 1-0 | 16.699 |
2014 | h | OB | 3-2 | 17.251 |
2013 | h | SønderjyskE | 1-1 | 33.215 |
2012 | h | Silkeborg | 2-1 | 19.974 |
2011 | h | AaB | 2-0 | 27.092 |
2010 | h | SønderjyskE | 3-1 | 25.921 |
2009 | h | Randers FC | 3-3 | 28.204 |
Tilskuergennemsnittet i de ni hjemmekampe var ca. 24.300.