Benny Olsen, B1903's formand

Benny Olsen i Landsholdskomité

Benny Olsen er udpeget som næstformand i en ny Landsholdskomité under DBU. Han er bestyrelsesmedlem i Parken Sport & Entertainment samt formand for B1903 og tidligere bestyrelsesmedlem i DBU.

Landsholdskomitéen får Preben Elkjær som formand og tæller bl.a. også eks-FCK'eren Lars Jacobsen og Per Frimann, der for alvor slog sit navn fast som KB-spiller i 1981.

Komitéen skal sikre, at dansk fodbold på både kvinde- og herresiden er internationalt konkurrencedygtige målt på både kompetencer, set-up og matchning. Derudover skal komitéen også være med til at sikre en strategi i forhold til talentudvikling for dansk ungdomslandsholdsfodbold og bidrage til arbejdet med kommercielle og kommunikative strategier i forhold til branding og eksponering af DBU’s landshold.

Medlemmer:

  • Formand: Preben Elkjær, fhv. Herrelandsholdsspiller
  • Næstformand: Benny Olsen, fhv. DBU-bestyrelsesmedlem
  • Per Frimann, fhv. Herrelandsholdsspiller og kommentator
  • Lars Jacobsen, fhv. Herrelandsholdsspiller og kommentator
  • Lykke Friis, Korrespondent, Berlingske
  • Marianne Løth Pedersen, fhv. Kvindelandsholdsspiller
  • Jesper Møller, Formand, DBU
  • Niels Kruse, Divisionsforeningen (observatør)
  • Lisbeth Kolding (Kvindedivisionsforeningen (observatør)