Kampreferat: Solidt arbejde gav solidt udgangspunkt
De to hold
Løverne havde skiftet mand siden AGF-kampen, hvilket bl.a. gav officiel debut til Karlo Bartolec. N’Doye tog anførerbindet i fraværet af både Zeca, Bjelland og Fischer. Hjemmeholdet havde skiftet en enkelt i forhold til deres 1-0-sejr i Kosovo for en uge siden.
Rammerne var små, men hyggeligt på Park Lane Ground, der meldte fuldt hus - altså i forhold til det UEFA-tilladte, hvilket vil sige 1.160 tilskuere, eftersom den ene langside og den ene kortside kun havde ståpladser. Stemningen kom fra vores ca. 60 medrejsende fans nede i det ene hjørne, og det var dem og ikke de lokale, der sang med, da et lille, lokalt hornorkester bl.a. spillede op til "When the Saints go marching in" og andre klassikere fra det britiske bagkatalog.
Vi satte os tidligt på kampen
Allerede i første minut fik The New Saints en udmærket mulighed, da Brobbel sparkede over mål, og det var ikke sidste gang i kampen, de havde svært ved at holde bolden under overliggeren. Inden længe satte vi os dog på spillet, men uden rigtigt at kunne bryde afgørende igennem deres velorganiserede defensiv.
Derfor blev der trillet en del på tværs på deres banehalvdel, men efter et kvarters tid var vi tæt på efter et hjørnespark fra Carlo Holse, men Victor Nelsson sendte bolden tæt forbi ved bageste stolpe.
Pieros-mål på Bartolec-assist
Et par minutter efter sad den der til gengæld, da Skov satte Bartolec op i højre side, hvorfra han sendte et perfekt indlæg ind mod mål – og ved forreste stolpe kom Pieros først og styrede bolden i nettet.
En perfekt udvikling på kampen, som vi fortsat dominerede tungt, mens hjemmeholdet levede på kontrahåb, som sjældent blev til det helt store. Vi havde dog fortsat svært ved at omsætte spilovertaget til chancer, og en kombination af varmen og det tørre kunstgræs bidrog nok til, at vores offensive spillere havde svært ved de små og store eksplosioner, der kunne ryste The New Saints-organisationen.
Falk-skade inden pausen
Desværre måtte Falk udgå inden pausen med noget, der lignede en forstrækning i ballen eller baglåret, og han blev erstattet af Zeca. Fem minutter før pausen fik N’Doye en fin hovedstødsmulighed på endnu et Carlo-hjørne, men fik ikke godt nok ram på bolden, og efter endnu et par TNS-landskud uden præcis adresse, gik vi til pause med en yderst velfortjent 1-0-føring.
Robert fordoblede føringen, da Pieros fik straffe og også blev skadet
Jonas Wind afløste N’Doye, og vi fortsatte med at dominere spillet uden at tillade dem at blive farlige. Det var vi til gengæld heller ikke før der var spillet et lille kvarter, og Jonas snittede en bold videre i feltet til Pieros, men han blev regulært pløjet ned af en tacklende Keston Davies og vred om på foden samtidig med at dommeren resolut pegede på 11 meter-pletten og stangede et gult kort ud for udåden.
Efter behandling måtte Pieros desværre køres fra banen på en båre og blev erstattet af Viktor Fischer, mens Robert Skov tordnede straffesparket utageligt i netmaskerne.
Vi slap grebet lidt til sidst
2-0 lignede en afgørelse, men waliserne skal roses for at holde fanen højt og kæmpe for en scoring, mens vi flere af vores efterhånden så ud til at være mærket af varmen og/eller manglende kamptræning. I hvert fald slap vi spildominansen, og The New Saints var mere og mere på bolden, men vi holdt dem nede på endnu et par behjertede langskud over mål samt et par indlæg, som Grytebust tog sig sikkert af.
Det kan, men må naturligvis ikke gå galt i returkampen i København om otte dage, for bortset fra skaderne var det en fin præstation at indlede vores europæiske sæson med en 2-0-sejr her. I modsætning til de første Superligakampe havde offensiven ikke så meget at byde på, mens defensiven til gengæld stod godt og solidt.
