Riga skiftede 10 mand i weekenden og vandt 4-2
I den lettiske Virsliga vandt Riga FC søndag eftermiddag 4-2 ude over nr. 4, FK Spartaks, og fører nu ligaen med ni point foran RFS for en kamp mindre. Det var Rigas fjerde ligasejr i træk.
I forhold til vores kamp i torsdags, skiftede træner Mihails Konevs hele holdet, bortset fra midterforsvareren Elvis Stuglis.
Seks af de startende var slet ikke i 18-mandstruppen mod os, heriblandt den ukrainske angriber Roman Debelko og den græske venstre back Giorgios Valerianos, der afsonede karantæne mod os, og de spillede kun de første 45 minutter.
Det var dog nok for Debelko til at score hattrick (heraf et på straffe), så han ligner en starter på torsdag, ligesom i Rigas tidligere europæiske kampe.
Hans afløser efter pausen, Myroslav Slavov, øgede ganske vist til 4-1, men han sad kun på bænken, da vi mødte dem.
Se højdepunkterne fra Riga FC's 4-2-sejr her:
⚽️⏯️ VIDEO: Spēles @fkspartaks - @RigaFC_Official (2:4) vārtu guvumu video!
— Optibet Virslīga (@FutbolaVirsliga) August 25, 2019
SPA: Onyebuchi Opara (44'), Aivars Emsis (71')
RIG: Roman Debelko (10', 24', 29'), Myroslav Slavov (63')#Virsliga2019 #OptibetVirsliga pic.twitter.com/f2qDzBlgVR