Carlos Zeca

5 sæsoners statistik: FCK vs FCM

Målt på både titler og point er det Danmarks to bedste hold, der tørner sammen i Telia Parken søndag kl. 18.00.

Dansk mester 2014/15: FC Midtjylland
Dansk mester 2015/16: F.C. København
Dansk mester 2016/17: F.C. København
Dansk mester 2017/18: FC Midtjylland
Dansk mester 2018/19: F.C. København

Siden sæsonstarten i 2014/15 og til sidste sæson sluttede, har vi hentet 362 point mod midtjydernes 343 - altså 19 point mere på fem sæsoner eller et snit på 3,8 point pr. sæson.

Bag tallene gemmer sig dog et par store udsving, for halvsæson for halvsæson fordeler pointene sig således:

FCK/FCM statistik

Bortset fra vores usædvanligt dårlige 17/18-sæson, har FC Midtjylland altså kun hentet flere point end os i efteråret 2014, hvor de grundlagde mesterskabet i 2014/15.

Andre turneringer
I de fem sæsoner fra 2014/15 til 2018/19 har vi desuden vundet tre pokalfinaler og tabt en enkelt, mens FC Midtjylland har vundet én finale. Og vi har været i fire gruppe europæisk gruppespil, mens FC Midtjylland har været i et.

Indbyrdes opgør siden 2014/15
Siden sommeren 2014 har vi mødtes 18 gange, og det er ret jævnbyrdigt - men med markant forskel på ude og hjemme:

Hjemme: 7V - 0U - 2T
Ude: 2V - 1U - 6T

Den eneste uafgjorte (0-0) faldt i Herning i august 2015. I 10 de seneste 13 kampe er der scoret mindst fire mål!

Denne sæson
Inden søndagens topbrag fører FC Midtjylland 3F Superligaen fire point foran os efter en stærk serie på 8 sejre og 1 uafgjort, hvor de kun har lukket to mål ind, mens vi efter 7 sejre har tabt de seneste 2 kampe.

Sidst vi tabte tre Superligakampe i træk var i slutningen af sidste sæson, efter vi havde sikret mesterskabet (0-4 til FCM, 3-4 til Esbjerg og 1-3 til FC Nordsjælland). Ellers skal vi tilbage til sæsonstarten 2013/14 under Ariël Jacobs (1-2 til AaB, 0-1 til FCM og 1-3 til Randers FC).
 

FCK-FCM