Kim Christensen instruerer Kalle Johnsson og Frederik Ibsen

Sidste nyt før Malmö FF-FCK

AC: Det bliver heftigt
”Det bliver heftigt, og der har været meget snak blandt os danske spillere om, hvor vigtigt det er at præstere. Vi vil vise det danske folk, hvilket niveau vi holder,” sagde Anders Christiansen på onsdagens pressemøde, hvor han dog ikke ville udpege en favorit før kampen:

”For mig er det ikke så vigtigt. Mange journalister i Danmark siger, at FCK er et meget bedre end os. Lad os se i morgen, når der er spillet 90 minutter.”


Vi spiller i sort
Malmö FF er i deres traditionelle lyseblå trøjer, så vi trækker i den sorte udebanetrøje til aftenens opgør.

Udebanetrøjen
Find trøjen i webshoppen


Andet svenskermøde i Europa Cup
Vi har mødt en del svenske hold i TOTO Cup og Royal League – og træningskampe – men det er kun anden gang, vi mødes i en af Europa Cup-turneringerne.

Første gang var i 2002, hvor spillede 0-0 hjemme mod Djurgårdens IF og tabte 1-3 i returkampen, som i øvrigt også blev spillet den 3. oktober. DIF førte 2-0 ved pausen, men kort før tid reducerede Bora Zivkovic, så vi blot manglede ét mål mere – men i stedet øgede Kim Källström på straffe.


Aktuel UEFA-ranking
På ranglisten over de seneste 10 års præstationer er Malmö FF den bedst placerede svenske klub som nr. 116 - og lige omkring dem ligger velkendte klubber som Slavia Prag, Atalanta, Røde Stjerne, Qarabag og Bordeaux, som vi jo kender fra de seneste sæsoner.

Til sammenligning er vi nr. 43 i selskab med bl.a. Celtic, Galatasaray, Viktoria Plzen og Monaco.
Ser vi kun på de seneste 5 års præstationer er vi nr. 46, mens Malmö springer op som nr. 82 sammen med f.eks. Standard Liege, Legia Warszawa og AEK Athen.
 

Tyske dommere
Dommer: Deniz Aytekin
Linjedommere: Eduard Beitinger og Rafael Foltyn
Fjerdedommer: Benjamin Cortus

41-årige Aytekin har været FIFA-dommer siden 2011, og det er første gang han dømmer FCK og Malmö FF. Han har dog dømt to kampe i Telia Parken: FC Nordsjælland-Juventus i 2012 og Danmark-Rumænien i 2017 og desuden Danmark-Wales i Århus i 2018.
 

Kort, karantæner og skader
Ingen af holdene har karantæner.

Advarsler blev nulstillet inden gruppespillet, og vi fik ingen kort i den første kamp mod FC Lugano.

Vi har Stephan Andersen, Nicolai Boilesen, Jonas Wind, Sten Grytebust og Robert Mudražija på skadelisten.


 

Europæisk 2-kamps-pakke