Dame N'Doye

SønderjyskE har ikke tabt på udebane denne sæson

SønderjyskE er det eneste af de nuværende Superligahold, som vi aldrig har tabt til på hjemmebane.

14 FCK-sejre og to uafgjorte svarer til. at sønderjyderne har fået 0,13 point pr. kamp.

To andre af de nuværende klubber har også et pointsnit på under 0,5 fra deres udekampe i Telia Parken, men de har begge vundet henholdsvis en og to gange:
•    AC Horsens 0,31
•    Randers FC 0,45

SønderjyskE var også længe om at besejre os på hjemmebane i Superligaen. Det skete først i november 2017, efter vi ikke havde tabt i de foregående 23 Superligakampe i Haderslev.

Sæsonen en blandet landhandel
I denne sæson kom SønderjyskE godt fra start med syv point for tre kampe, inden vi slog dem 2-1 i Haderslev i begyndelsen af august. Siden spillede de seks kampe uden sejr (heraf dog fem uafgjorte), inden de vandt i Brøndby i midten af september og fulgte op med en udesejr i Esbjerg.

Senest har de dog tabt to hjemmekampe (1-4 til FCN og 1-3 til AaB), så sæsonen har været lidt af en blandet landhandel. Men SønderjyskE har trods alt kun tabt fire kampe, hvilket kun vi og FCM har gjort bedre med henholdsvis tre og et nederlag.

Ubesejret på udebane
Alligevel ligger klubben inden 15. runde kun nr. 10, men der kun to point op til Top 6, og fire af deres næste seks kampe er udekampe, hvilket ikke ser ud til at være nogen ulempe: SønderjyskE er nemlig ligaens tredjebedste udehold og de eneste ud over FC Midtjylland, der ikke har tabt på udebane!

Truppen
Søndag må Glen Riddersholm se bort fra karantæneramte Steffen Gartenmann, som ellers er en af seks spillere, der er startet inde hver gang i sæsonen. De øvrige er Sebastian Mielitz, Patrick Banggaard, Christian Greko Jakobsen, Rilwan Hassan og Mart Lieder.

Alexander Bah er startet inde i 13 af 14 kampe, men udgik med en skade af onsdagens pokalkamp, hvor SønderjyskE slog Brøndby 1-0 på en sen scoring af Mart Lieder, der også er klubbens Superligatopscorer denne sæson med seks mål. Alle seks mål er i øvrigt scoret på udebane.

I SønderjyskE’s seneste kamp hjemme mod AaB startede de med

15 Johan Absalonsen, 10 Mart Lieder, 77 Rilwan Hassan
17 Marco Rojas, 29 Victor Mpindi, 8 Christian Greko Jakobsen
2 Steffen Gartenmann, 5 Kees Luijckx, 26 Patrick Banggaard, 9 Alexander Bah
28 Sebastian Mielitz

I onsdagens pokalkamp skiftede SønderjyskE målmanden og frontkæden, så Nikola Mirkovic, Eggert Jonsson, Jeppe Simonsen og Artem Dovbyk startede i stedet for Mielitz, Hassan, Lieder og Absalonsen.

- - - - -

Der er kickoff i Telia Parken søndag kl. 18.00, og du finder din plads til kampen her.