Spillerreaktioner: Professionel indsats
Dame N’Doye
”Jeg synes vi spiller en god kamp og selvfølgelig var det vigtigt, at vi fik de tre point. Samtidig lukker vi ned for SønderjyskE, og godt at vi ikke lukker mål ind i dag. Derudover arbejdede hele holdet hårdt, jeg arbejdede selv hårdt for holdet – og at jeg ikke kommer på tavlen i dag, betyder intet når vi vinder”.
Viktor Fischer
”Vi leverede en professionel indsat i dag, og selvom vi måske blev sat i gang af et straffespark, der ikke var der, er jeg ikke i tvivl om, at vi alligevel var kommet i gang på et tidspunkt. Men vi har haft en hård uge med kampe både mandag og torsdag, så derfor synes jeg, at det er en god sejr vi hiver i land – og det som sagt efter en meget professionel indsats”.
Pierre Bengtsson
”Vi spiller en god kamp, og så var det rigtig godt, at vi atter holdt nullet. Vi er dog stadig fire point efter FC Midtjylland, og skal de indhentes – så skal vi have en sejr på søndag”.
Karl-Johan “Kalle” Johnsson
”Skønt med et clean sheet! Jeg fik helt klart masser at arbejde med i dag, men jeg vidste godt hvad der ventede mig i dag. Jeg havde talt med Kim C inden kampen, og vi var klar over, at der ville komme mange dødbolde ind i feltet, så jeg skulle bare ud og bokse væk, så jeg kunne hjælpe holdet til sejr – og det lykkedes heldigvis!”.