Ståle Solbakken

Ståle: Jagter tre point i Herning

Søndag aften er der topkamp i 3F Superligaen, når vi drager til Herning for at møde FC Midtjylland i en kamp mellem nummer et og to i 3F Superligaen lige nu.

Intense og tempofyldte topopgør
”Kampene mod FC Midtjylland har i de seneste år været intense og tempofyldte topopgør, som byder på noget af det bedste, den hjemlige liga kan byde på," sagde Ståle efter formiddagens træning på Nummer 10.
 
”Vi glæder os til kampen og kommer med en god fornemmelse efter kampen mod et meget stærkt Dynamo Kiev-hold. Hele holdet gav alt hvad de havde, organiserede sig godt og vi fik et vigtigt point. Men selvfølgelig kan vi lægge mere på vores offensive spil."

"I dag har mest handlet om at få styr på det fysiske for alle, og så tager vi det taktiske op til kampen i morgen,” sagde Ståle, der ser frem til en ny hård duel mod FCM søndag.
 
Skal matche deres fysik og power
”Vi ved, at de kommer med en masse fysik og power, som vi skal være klar til at matche."

"De har været meget solide defensivt og har et stærkt stopperpar og en utroligt dygtig målmand, ligesom de har nogle dygtige spillere i den offensive del af spillet og på dødbolde."

Vi kommer for at vinde
"Uanset deres kvaliteter, så vi kommer til Herning for at vinde, og vi har en god tro på, at vi kan tage point med derfra. Vi har set stærke ud i vores organisation noget tid nu, og vi ved, at vi har offensive kvaliteter."

"Vi skal ramme den rigtige balance i tingene. Vi er selvfølgelig bevidste om, at der er nogle points forskel på holdene i tabellen før kampen, men 3F Superligaen bliver ikke afgjort på søndag, uanset hvem der vinder.”

Skadeupdate
Rasmus Falk og Pierre Bengtsson måtte torsdag aften forlade banen i utide, og det afgøres først lørdag, om de er klar til kampen på søndag. Det samme gælder Dame N'Doye, der ikke var klar i går på grund af eftervirkningerne fra hans kamp i søndags.