Rasmus Falk

Falk klar til Hobro: Glæder mig til at være tilbage

Når vi søndag kl. 16.00 møder Hobro i Telia Parken er Rasmus Falk klar igen efter en kortere skadepause.

”Jeg havde lidt problemer efter et slag i kampen mod Dynamo Kyiv og måtte udgå, men jeg føler mig helt frisk igen nu og har de senere dage trænet med holdet uden problemer."

>> Find billet til kampen på billet.fck.dk

"Det er godt at være tilbage på banen, og jeg glæder mig til igen at kunne spille kampe. Det er altid irriterende ikke at kunne bidrage på banen, især når vi har så mange vigtige kampe, som her i efteråret,” siger Falk, der ser frem til en udfordrende kamp mod Hobro søndag:

Ikke plads til flere fejltrin
”Vi skal have tre point. Længere er den ikke. Vi er i en situation, hvor der ikke er plads til flere fejltrin, og vi skal tilbage på sporet i en fart."

"Landsholdspausen har været god til at hvile nogle spillere lidt og få et afbræk i et hårdt program. Nu er vi klar til at rykke igen, og vi skal ud og vise, at vi stadig er et rigtigt stærkt hold,” siger Falk, som ser optimistisk på resten af efteråret:
 
Vi skal gå efter det hele
”Vi har vigtige og store kampe foran os, og vi skal give den fuld gas i samtlige kampe. I 3F Superligaen skal vi holde os til, mens vi står med en fornuftig situation i forhold til at gå videre i Europa League også. Vi skal gå efter det hele,” siger Rasmus Falk.

>> Praktiske tilskuerinformationer

FALK FAKTABOKS

27 år
FCK siden 1. juli 2016
145 kampe, 16 mål


Denne sæson:

  • 21 kampe, heraf 20 fra start
  • 4 træningskampe
  • 3 reserveligakampe
  • 2 udvisninger
  • 3 karantænedage
  • 4 kampe ude med skader