Træning i Telia Parken

Ugen der gik (2/2020)

HJEMVENDTE SPILLERE
Ragnar Sigurdsson blev den 23. spiller, der vender tilbage til F.C. København efter tidligere at have optrådt på klubbens førstehold:

Dato Spiller Kommet fra
12.01.20 Ragnar Sigurdsson Rostov
29.07.19 Bryan Oviedo Sunderland
02.07.18 Dame N'Doye Trabzonspor
01.07.17 Pierre Bengtsson Mainz 05
17.07.15 William Kvist Wigan
30.09.14 Christian Poulsen AFC Ajax
05.08.14 Lasse Lindbjerg Frem
28.07.14 Mikael Antonsson Bologna
07.07.14 Mathias Zanka PSV
01.02.14 Andreas Cornelius Cardiff
16.09.11 Lars Jacobsen West Ham
07.08.10 Martin Bergvold Livorno
11.01.07 Niclas Jensen Fulham
01.09.06 Hjalte Nørregaard Heerenveen
20.01.03 Ole Tobiasen Alkmaar
01.07.02 Peter Nielsen Gladbach
11.10.01 Peter Møller Oviedo
01.12.00 Piotr Haren AGF
01.07.99 Michael Stensgaard Southampton
26.10.98 Christian Lønstrup Cagliari
20.10.96 Michael Manniche (Karrierestop)
12.08.96 Henrik Lykke Herfølge

Desuden vendte Benny Gall tilbage 19.07.01 fra Esbjerg - han sad på bænken 11 gange i efteråret 1992, men var formelt ikke førsteholdspiller. Også Frederik Ibsen (31.08.18 fra Vendsyssel) og Nicklas Bendtner (02.09.19 fra Rosenborg) er vendt tilbage efter at have været i vores ungdoms-/talentafdeling, men uden at have optrådt på FCK's førstehold.

Piotr Harens tilbagevenden i december 2000 er lidt speciel, for - som han selv fortæller i "Ring til et rygnummer" - talte man dengang om "Piotr Haren-finten", som bestod i, at FCK ikke udleje ham, men solgte ham til AGF og købte ham igen en måned senere.

Ragnar Sigurdsson
Ragge tilbage i Telia Parken. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


FCK-ISLÆNDINGE
Ragnars hjemkomst øget ikke antallet af islændinge i klubben gennem tiderne, som altså stadig kun udgøres af en lille, eksklusiv skare på fire spillere:

  • Sölvi Ottesen
  • Ragnar Sigurdsson
  • Rúrik Gíslason
  • Björn Sigurdarson

Husker du, at den femte kunne have været Eidur Gudjohnsson? Han trænede lidt med i efteråret 2014 og spillede en reserveholds kamp, men det blev ikke til noget på grund af uenighed om kontraktforholdene samt at han ikke kunne blive spilleberettiget i Europa og stadig havde et stykke til topformen.

Eidur Gudjohnsen

 

LOOK-A-LIKE?
En kvik læser spurgte i går, om det var bevidst, vi havde forsøgt at genskabe det ikoniske billede fra Tarantino-filmen Reservoir Lions fra 1993, og svaret er selvfølgelig... nej. Det er fra den hidtil ukendte toer, Reservoir Lions.

Reservoir Lions

 

MÅL OG ASSIST PÅ U16- & U17-LANDSHOLDET
Begge landshold er på træningslejr i Cypern, og i går (mandag) spillede U16-landsholdet 1-1 mod Sverige. Silas Andersen startede inde på midtbanen og lagde op til den danske udligning midt i 1. halvleg, men trods massiv dansk dominans resten af kampen, faldt der ikke flere mål.

I dag vandt U17-landsholdet 2-0 over Grækenland, og alle fem FCK'ere startede inde: Philip Banda Sørensen og Valdemar Lund i midterforsvaret, Mattias Jakobsen og Daniel Haarbo på midtbanenen og William Bøving i angrebet (og med anførerbindet). William scorede det første danske mål efter ca. en times spil, og herefter blev der foretaget en lang række udskiftninger, hvor bl.a. vores spillere forlod banen.