Celtic jagter sit niende skotske mesterskab i træk
Når spillerne den 20. februar løber ind på Telia Parkens nye hybridgræsbane, står de over for de otte-dobbelte skotske mestre fra Celtic FC.
Den stime taler sit tydelige sprog om, hvem der i nyere tid har siddet på den skotske fodboldtrone. Siden Celtic FC blev stiftet for 132 år siden har de i alt vundet 50 mesterskaber, og det overgås kun af de evige rivaler fra Rangers FC med 54 mesterskaber.
Men Rangers FC er tilbage i toppen af skotsk fodbold, efter de i 2012 blev degraderet til 3. division på grund af økonomiske problemer, og i år skal Celtic ikke føle sig for sikre på titlen, som de seneste to sæsoner er vundet med ni points afstand til nr. 2.
I skrivende stund fører Celtic ganske vist ligaen med 58 point for 22 kampe (et vanvittigt pointsnit på 2,64!), men trods søndagens sensationelle nederlag til bundholdet Hearts, er Rangers kun fem point efter for en kamp mindre.
Celtic og Rangers FC har delt titlerne mellem sig, siden Aberdeen vandt to år i træk i 1984 og 1985, og de har allerede mødtes to gange i sæsonen. Den 1. september vandt Celtic 2-0 på Rangers' hjemmebane, Ibrox, og mellem jul og nytår vandt Rangers FC 2-1 på Celtic Park, efter Celtics Ryan Christie brændte straffe ved 0-0.
Samme Christie spillede også en vis rolle, forrige gang Celtic smed point i ligaen den 6. oktober, da de tabte 0-2 ude til Livingston og måtte spille i undertal siden midt i 1. halvleg, hvor Christie fik direkte rødt.
Den skotske liga består i øvrigt af et grundspil, hvor de 12 hold mødes tre gange (Celtic og Rangers mødes tredje gang i marts), hvorefter de seks bedste går til et slutspil. Holdene tager alle pointene med og mødes herefter én gang hver, så de altså når op på 38 kampe.
Når vi møder Celtic i Telia Parken den 20. februar, er det deres sjette udekamp ud af de kommende syv, hvoraf tre af de fem ligakampe er mod hold, der p.t. er i Top 6:
- 29.1 u St. Johnstone
- 2.2 u Hamilton
- 5.2 u Motherwell
- 9.2 u Clyde (Scottish Cup)
- 12.2 h Hearts
- 16.2 u Aberdeen
>> Du kan stadig nå at sikre dig plads til Celtic-kampen
Celtic i Europa
Celtic er et af de hold, der ligesom vi har været i europæisk gruppespil 13 ud af de 14 seneste sæsoner - 7 i Champions League og 6 i Europa League.
De kiksede kun i 10/11-sæsonen, hvor vi havde vores bedste europæiske resultater nogensinde og nåede 1/8-finalen mod Chelsea, men Celtic tabte først til Braga i Q3 til Champions League (u 0-3, h 2-1) og herefter til Utrecht i Europa League-playoff (h 2-0, u 0-4).
11 af de 13 gange har Celtic måttet gennem kvalifikationsrunder for at nå et gruppespil, og derfor er det ikke tilfældigt, at netop Celtic er en af de klubber, vi har haft et godt samarbejde med i drøftelserne om de europæiske turneringers fremtid. Herunder synspunktet om, at klubber med mangeårige europæiske resultater bør have kortere vej til et gruppespil end tilfældet er i dag.
Selv efter 13 gruppespil på 14 sæsoner måtte Celtic i sommer begynde i 1. kval.runde til Champions League, hvor de dog ikke havde de store problemer med bosniske Sarajevo samt med estiske Nomme Kalju blev slået ud i 2. kval.runde.
Til gengæld kom problemerne i 3. kval.runde, da Celtic løb ind i vores tidligere rumænske bekendtskab fra Cluj. 1-1 i den første kamp i Rumænien var et okay udgangspunkt, men hjemme i Glasgow tabte Celtic højst overraskende 3-4 efter en dramatisk affære. Cluj førte 1-0 ved pausen, men et kvarter inde i 2. halvleg førte Celtic 2-1. Rumænerne udlignede et kvarter før tid, men Celtic svarede straks igen, og med 3-2 lå de til at gå videre. Men i de sidste ti minutter scorede Cluj to gange, så for anden sæson i træk røg Celtic ud i Q3 i Champions League.
Ligesom vi måtte de derfor ud i Europa League-playoff, hvor de til gengæld gjorde kort proces med 2-0 hjemme og 4-1 ude over AIK.
I Europa League-gruppespillet fik Celtic pudsigt nok selskab af Cluj samt Rennes og Lazio, og Celtic vandt gruppen foran Cluj efter bl.a. at have slået Lazio med 2-1 både hjemme og ude, selv om de begge gange var bagud 0-1. Lazios exit betød i øvrigt mindre spilletid til Denis Vavro, som italienerne primært brugte i sine europæiske kampe.