Svær Superliga-situation for Silkeborg

Det er svære betingelser for søndagens modstander fra Silkeborg: 10 point efter 21 kampe!

Situationen er dog ikke enestående i Superligahistorien, for vi skal kun tilbage til 2016/17-sæsonen, hvor Hobro også havde 10 point for 21 kampe. De havde 11 point op til Esbjerg, der også ligger næstsidst nu, og det var den sidste sæson, inden Superligaen blev udvidet fra 12 til 14 hold. Derfor rykkede kun ét hold ned, og det blev Hobro, som var 12 point efter Esbjerg, da sæsonen sluttede.

Lige nu har Silkeborg "kun" seks point op til Esbjerg, og når vi kan hente syv point på FC Midtjylland, kan de vel også hente seks point på Esbjerg ;-) Problemet er bare, at Silkeborg skal gøre det i grundspillets sidste fem kampe, hvis de vil undgå at komme i det gruppespil, hvor der bliver virkelig langt til at undgå sidstepladsen og dermed direkte nedrykning.

Når grundspillet er slut, kommer nr. 11 og 14 i den ene pulje, og nr. 12 og 13 i den anden pulje. Hvis Silkeborg ender som nr. 14 kan de f.eks. komme i pulje med AC Horsens eller SønderjyskE, som lige nu deler 11. pladsen med hele 15 point mere end Silkeborg. Og i "nedrykningspuljens" seks kampe er der kun 18 point at kæmpe om!

Derfor er det nærmest håbløst at blive i 3F Superligaen for det hold, der slutter sidst i grundspillet.

Silkeborg denne sæson
Da vi mødte Silkeborg i Telia Parken i 11. spillerunde, havde de endnu ikke vundet og blev blæst ud af banen før pausen, hvor vi førte komfortabelt med 4-0. Efter pausen kæmpede de sig dog fint tilbage i kampen, og Ronnie Schwartz reducerede to gange til slutcifrene 2-4.

Jubel efter scoring


Silkeborgs vandt først i 13. runde med 4-3 i en medrivende udekamp i Aarhus, og den anden og foreløbig sidste sejr kom hjemme mod Randers FC i næstsidste runde inden vinterpausen.

Til gengæld har de hentet tre sejre i Sydbank Pokalen over Herlev, HIK og FC Fredericia og er dermed i kvartfinalen, hvor de møder AC Horsens på udebane den 5. marts, dagen efter vi har spillet pokalkamp i Aalborg.

Ingen clean sheets
Silkeborg er de eneste, der ikke har holdt målet rent i denne Superligasæson. De har lukket lidt flere mål ind før pausen (25) end efter pausen (23), men mest bemærkelsesværdigt er, at de kun har lukket to mål ind i det sidste kvarter. Til gengæld har de lukket 12 af 48 mål ind mellem det 61. og 75. minut.

A apropos 12, så er det antallet af Superligamål, som Ronnie Schwartz scorede i efteråret, dvs. cirka halvdelen af de 25 mål, Silkeborg har scoret. I stedet har de lejet Brumado hos naboerne fra Herning/Ikast, og listen over til- og afgange i vinterpausen ser således ud:

Tilgange:
Vegard Moberg fra Bodø/Glimt
Kees Luijckx fra SønderjyskE
Mark Brink fra Esbjerg
Junior Brumado fra FC Midtjylland (lejeaftale)

Afgang:
Mathias Hebo Rasmussen, Vejle (lejeophør)
Dennis Flinta, karrierestop
Magnus Dalsgaard, kontraktudløb
Andreas Heimer, kontraktudløb
Simon Skou Jakobsen, Hobro
Oliver Haurits, Næstved
Ronnie Schwartz, FC Midtjylland

Træningskampene
7. februar 0-2 Viborg
2. februar 0-1 Sogndal
30. januar 2-6 LASK Linz
24. januar 3-2 FC Midtjylland

Forårspremieren
Silkeborg tabte 0-2 hjemme til AaB på og stillede således op:

29 Júnior Brumado
7 Jeppe Okkels, 21 Mads Emil Madsen, 8 Vegard Moberg, 19 Nicolai Vallys
23 Filip Lesniak
6 Frederik Møller, 25 Anders Hagelskjær, 4 Kees Luijckx, 5 Svenn Crone
30 Rafael Romo


Der er kickoff på Jysk Park søndag kl. 16, og hvis du ikke er på stadion, kan du se kampen på Canal 9 og Dplay/Eurosport Player.

 

 
unibet logo

Golden Facts - præsenteret af Unibet 

F.C. København har scoret over 2.5 mål i 5 af deres seneste 6 kampe mod Silkeborg IF
F.C. København: Over 2.5 mål: Odds 2.55 (odds kan ændre sig)

Der er scoret over 3.5 mål i Silkeborg IFs seneste 4 kampe mod F.C. København
Over 3.5 mål: Odds 2.40 (odds kan ændre sig)

Se flere golden facts

Spil med omtanke.
18+. Regler og vilkår gælder. 
Stopspillet.dk.
Rofus.nu.