B1903- og KB-historie: KB's guldalderhold efter krigen

Mens besættelsestiden ikke kastede mange medaljer af sig til vores to moderklubber, så satte KB sig for alvor på den danske fodboldtrone i de første år efter befrielsen.

45/46: Sølv
46/47: Sølv
47/48: Guld
48/49: Guld
49/50: Guld

KB havde indtil da kun vundet to DM-guld siden 1925 (i 1932 og 1940), og det samme havde B1903 i øvrigt (i 1926 og 1938), mens B.93 og Frem og AB havde fyldt pokalskabene op med henholdsvis 8, 5 og 4 mesterskaber.

Efter mesterskabet i 1937/38 holdt B1903 sig meget stabilt til midterplaceringer og sluttede otte sæsoner i træk som nr. 5 eller 6, hvis vi ser bort fra den særlige turneringsform under besættelsen, hvor der ikke var en landsdækkende 1. division.

Magtbalancen i de indbyrdes moderklubkampe rykkede også fra Lyngbyvej til Peter Bangs Vej, for mens B1903 vandt ca. 2/3 af kampene i sidste halvdel af 30'erne, så vandt KB 2/3 af kampene i sidste halvdel af 50'erne.

Bedst besøgte moderklubkamp nogensinde
Én kamp skiller sig ud, for den er den bedst besøgte kamp mellem vores moderklubber nogensinde, da 26.700 tilskuere overværede KBU-pokalfinalen den 7. november 1948. (Den landsdækkende pokalturnering kom først i 1954/55.)

KB havde meget at revanchere mod netop B1903. Dels tabte de 1-2 til B1903, da de senest var i pokalfinalen i 1937, og i 1947 røg de ud til B1903 i semifinalen med et knebent 0-1-nederlag. B1903 tabte siden 1-2 til ØB i finalen, der blev spillet i styrtende regnvejr, der gjorde Idrætsparken til en regulær mudderpøl.

Semifinalenederlaget i efteråret 1947 var KB’s første nederlag i over et år, og næste gang KB led et nederlag var også mod B1903, som vandt 2-1 i 1. division den 1. september 1948.

På vejen til pokalfinalen i november 1948 slog KB i semifinalen AB ganske klart med 4-1, mens B1903 var ude i et vildt drama af mod Frem, som de vandt 4-3 efter skiftende føringer, brændte straffespark, selvmål og meget andet, der underholdt de 20.100 tilskuere.

De to hold
Mens B1903 dermed nåede finalen for andet år i træk, var det KB's første siden 1937, og de havde tre gengangere på holdet fra den kamp: Erik Glümer, Arnold Olsen og Harald Lyngsaa, mens B1903's Knud Andersen var den eneste, der også var med i 1937-finalen.

KB måtte derimod undvære den lårskadede halfback Axel Pilmark, mens B1903 også måtte undvære den normale anfører og centerhalf, Holger Petersen, på grund af en fiberskade.

Før den velbesøgte pokalfinale solgte de to holds ungdomsspillere traditionen tro sympatimærker til 10 øre stykket, hvor indtægterne gik ubeskåret til fordel for julens fattige.

KB stillede op i deres blå "udebanetrøje", mens 03'erne var i deres sædvanlige sort- og hvidstribede trøje, og begge var selvfølgelig uden rygnumre, for den slags nymodens pjat var endnu ikke indført herhjemme.

Det blev aldrig rigtig spændende
KB var helt overlegne i 1. halvleg, hvor de reelt afgjorde kampen ved at skabe en velfortjent pauseføring på 3-0.

Ved de to første mål havde KB dog marginalerne med sig – altså det, som modstanderne kalder "heldet" – men til gengæld brændte de en række store chancer, som blev skabt efter flotte og gennemspillede angreb.

Det første mål faldt efter 20 minutter, da Arnold Olsen sendte et frispark mod mål fra ca. 30 meters afstand, og bolden strejfede ”Tango Egon” Nielsen og ændrede lige præcis så meget retning, at den snød Thorkild Bekker og gik ind via underkanten af overliggeren.

En halv snes minutter senere ville B1903-halfbacken Poul Nielsen i eget felt losse en bold ud af kommunen, så KB’s Niels Bennike trak sig klogeligt i tacklingen, men uheldigvis bankede Nielsen bare læderkuglen lige ind på Harald Lyngsaa, hvorfra den gik tilbage i mål, inden Bekker nåede at reagere.

Siden brændte både Bennike og Jørgen Iversen store chancer, men efter 34 minutter faldt det tredje mål, og da behøvede KB’erne ingen hjælp. Martin Kristensen hoppede fikst over et fladt indlæg fra Jørgen W. Hansen ("Mureren") og med en fornem firsttimer hamrede Bennike bolden fladt i nettet uden chance for Bekker.

B1903 formåede dog at komme godt ud til 2. halvleg og holdt liv i det spinkle håb om at indhente KB-føringen. Men trods massiv overvægt i spil, blev de sjældent rigtigt farlige i feltet, og når de gjorde, så reddede KB-keeperen Eigil Nielsen, som heldigvis kom hurtigt tilbage fra sine berygtede skovture, når det virkelig brændte på.

Først tyve minutter før tid reducerede B1903 og tændte en smule håb blandt deres tilhængere, da Kurt Bentzen enkelt trillede bolden i tomt mål, efter Eigil Nielsen var blevet snydt af et indlæg fra Gunnar Bruhn ude fra venstre kanten.

Nu bredte nervøsiteten sig alligevel lidt i de ellers så selvsikre KB-rækker, mens 03’erne satsede kraftigt på endnu en reducering. Bruhn havde et nærgående skud lige forbi mål, og Eigil Nielsen reddede også et par gange, men det blev ved de 3-1.

Alt i alt fungerede KB bedst som hold, selv om de nok tog lige lovlig let på tingene efter den komfortable pauseføring, og angrebet gik næsten i stå efter at have sprudlet det meste af 1. halvleg.

Da KB’erne fejrede sin første pokaltriumf i 15 år afslørede KB's mangeårige kasserer Leo Dannin, at spillerne fik to ugers rejse til Schweiz og Frankrig i december med kampe i Zürich, Geneve, Nice og Cannes samt et ferieophold ved Rivieraen!

Matchfacts
Søndag den 7. november 1948, kl. 13.30 i Københavns Idrætspark. KBU-pokalfinale
KB-B1903 3-1 (3-0)
20.: 1-0 Arnold Olsen (rettes af af ”Tango” Egon Nielsen)
29.: 2-0 Harald Lyngsaa
34.: 3-0 Niels Bennike
69.: 3-1 Kurt Bentzen
Dommer: Leo Helge

KB: Eigil Nielsen – Erik Køppen, Erik Glümer (anf.) – Jørn Lund, Dion Ørnvold, Arnold Olsen – Martin Kristensen, Jørgen W. Hansen, Jørgen Iversen, Niels Bennike, Harald Lyngsaa

B1903: Thorkild Bekker – Børge Oxfeldt, Kurt Hansen – Poul Nielsen, Poul Bech, Carl Poulsen – Kurt Bentzen, Egon Nielsen, Carl Holm, Gunnar Bruun, Knud Andersen
 

KB's guldalderhold, stående fra venstre: træner W.G. Berry, Martin Kristensen, Dion Ørnvold, Jørgen W. Hansen, Jørgen Iversen, Niels Bennike og Harald Lyngsaa. Siddende fra venstre: Axel Pilmark, Erik Køppen, Eigil Nielsen, Erik Glümer og Arnold Olsen.

 

>> Se de tidligere historier i B1903/KB-serien

Profiler
Hele fire KB-spillere var med i Danmarks OL-trup på 22 spillere, der vandt bronze ved OL i London i sommeren 1948: Eigil Nielsen, Dion Ørnvold, Axel Pilmark samt Jørgen W. Hansen, men kun de tre førstnævnte var på holdet og spillede samtlige fire kampe. Den flotte danske præstation bidrog stærkt til den "første bølge" af danske spillere, der blev professionelle i udlandet, først og fremmest Italien.

Axel Pilmark
Axel Pilmark (1925-2009), som gik glip af pokalfinalen på grund af en skade, skrev kontrakt med Bologna i 1950. Han var uddannet klejnsmed og kom til KB som 18-årig fra Frederiksbergklubben Ydun, og han fik sit gennembrud i foråret 1946, hvor han i en alder af 21 blev fast mand og en af KB's bedste.

Fra sin position som højre halfback var Pilmark en af efterkrigstidens helt store profiler, der med sit store overblik og sublime teknik stod bag mange målgivende afleveringer til angribere som Frem'erne John Hansen og Johannes Pløger og ØB's Carl Aage Præst, der også alle tre røg til udlandet.

Pilmark spillede ti år i Bologna med landsmanden Ivan Jensen og satte dansk rekord med 274 kampe i Serie A, indtil Martin Jørgensen slog den i 2007. Pilmark fortsatte siden som hjælpetræner i Bologna og havde en stor andel i, at klubben hentede Harald Nielsen efter OL i Rom i 1960, og Harald boede bl.a. også hjemme hos Pilmark i starten. Siden vendte Pilmark hjem til Danmark og var en kort periode KB-træner i 1966.

Var hjælpetræner i klubben efter sin aktive karriere og bidrog til at hente Harald til klubben efter OL i Rom i 1960, og Harald boede også hos ham i starten
Vendte hjem til Danmark og blev direktør i det firma hvor han var udlært klejnsmed, og var en kort periode KB-træner i 1966. Hans barnebarn, Kasper Pilmark, har spillet divisionsfodbold i Lyngby, Brønshøj og HIK

Eigil Nielsen
Eigil Nielsen (1918-2000) bliver ofte omtalt som en af Danmarks stærkeste målmænd i det 20. århundrede sammen med B.93's "Lange Svend" Jensen, der var en halv snes år ældre end Eigil.

Eigil var født i Esbjerg, men flyttede til København og fik chancen for KB i 1938, da han var 20 år gammel og stadig stod i skyggen af Henning Jensen. Han markerede sig dog hurtigt som en særdeles talentfuld keeper og var med til at vinde DM i 1940. Han kunne dog også være en smule nonchalant i sin spil, og det var næppe tilfældigt, at han i 1950 fik tilnavnet "Er du mæ', Eigil", da Dirch Passer skulle parodiere Knud Lundberg i en revy.

Under krigen ville Eigil Nielsen til England for at uddanne sig til jagerpilot, men endte fire måneder i fængsel efter et mislykket flugtforsøg til Sverige med kammeraten og badmintonspilleren Conny Jepsen. Han boede siden et par år i Sverige, men vendte tilbage og blev fast KB- og landsholdsmålmand - og kunne også have fået en flot karriere i udlandet, men han afviste konsekvent og principfast alle tilbud og fastholdt, at fodbold ikke skulle spilles for penge.

Efter karrieren grundlagde han Select Sport og var banebrydende i udviklingen af nye fodbolde, som man kan læse mere om her.