25 år siden: 0-3 i Aarhus var billigt sluppet
Fire dage efter den målløse pokalsemifinale i Aalborg, der sikrede en finaleplads mod AB den 25. maj 1995, skulle vi igen til Jylland, men denne gang kun til Aarhus for at møde de hvi’e, der som det eneste hold havde færre point end os.
Selv om vi pointmæssigt havde præsteret ligesom topholdene Brøndby og AaB i foråret (2 sejre, 3 uafgjorte og 2 nederlag), så betød vores efterslæb fra efteråret, at vi lå nr. 7 af de 8 hold i slutspillet. Men da vi satte kursen hjem mod hovedstaden, lå vi sidst, og for en gangs skyld blev vi ikke bare nedkæmpet rent fysisk:
”AGF har før fightet os ud af banen, men de har aldrig tidligere spillet os ud af banen,” analyserede Martin Johansen til TIPS Bladet.
De to hold
AGF var uden eks-FCK'eren Torben Piechnik, der afsonede sæsonens tredje karantænedag, mens vi måtte undvære Morten Falch, der fik en fiberskade i onsdagens pokalkamp og desværre var ude resten af foråret. Men uden at røbe for meget, så var det nok kun pokalfinalen, han for alvor ærgrede sig over at gå glip af... Falch blev erstattet af Michael Giolbas, og da Michael Johansen også stod over med en mindre skade, fik Mukremin Jasar chancen fra start efter halvanden måneds fravær.
Vi stillede for første gang nogensinde op i røde trøjer og sorte bukser. Efterårets gule trøje var gemt langt væk, og tidligere på foråret havde vi spillet i Aalborg i den blå udebanetrøje fra adidas, som havde overtaget Pumas trøjesponsorat i sommeren 1994.
Målløs 1. halvleg
I en rodet og ikke særlig velspillet første halvleg skete der ikke specielt meget foran de to mål, men der kom dog et par nærgående forsøg fra distancen.
Efter et kvarters tid testede Lars Højer sin navnebror Lars Windfeld med et dykkende langskud, og kort efter sendte Stig Tøfting et frispark på ydersiden af stolpen, efter Michael Mio havde bodychecket Nocko Jokovic og fået en advarsel, der udløste karantæne næste weekend. Det samme fik Diego Tur i øvrigt senere i kampen.
Kort før pausen ramte Gunner Lind også ydersiden af stolpen nogenlunde samme sted som Tøfting på et kanonfrispark fra ca. 30 meters afstand, men det stod stadig 0-0 ved ved pausen.
Total AGF-dominans efter pausen
Efter pausen indledte Carsten V. med en OK mulighed, som han dog sendte lige på Lars Windfeld, men herefter overtog AGF og dominerede siden spillet totalt og skabte et hav af chancer, der kunne have endt med meget større sejrscifre end de tre mål, de scorede på fra det 51. til 66. minut.
Først slap Jokovic fri uden for feltet i venstre side og med et hårdt, fladt skud sendte han bolden på stolpen – men denne gang på den rigtige side, så den gik i nettet til 1-0. Ti minutter efter fordoblede han føringen, da han igen fik tid og plads til at fyre venstrefoden af uden for feltet. Dermed blev han igen dobbelt målscorer mod os, ligesom i Parken halvanden måned tidligere, hvor vi dog i det mindste fik 2-2.
Fem minutter senere øgede Thomas Thorninger til 3-0, efter Henrik Mortensen havde stjålet bolden fra Lars Højer uden for vores felt og serveret en perfekt medløbsbold til Thorninger, der sparkede bolden fladt ind ved den nærmeste stolpe.
Vi var efterhånden helt væk i kampen, og ifølge AGF-træner Peter Rudbæk ”tog det jo en krig og en madpakke, hver gang de havde bolden.”
Kort efter 3-0-målet brændte Thorninger en direktør, og Håvard Flo havde også en kæmpe hovedstødschance fra nært hold, som Per Poulsen reddede mesterligt.
Når man taber til dem, der lå sidst...
”Det, der skete i dag, svarede fuldstændig til cykelryttere, der slår op i banen, når det gør ondt. AGF fik masser af plads, mens vi forholdt os snothamrende passive,” rasede Per Poulsen i Ekstra Bladet.
”Jeg er bange for, at det er et spørgsmål om moral. Det er nu sket nogle gange, at korthuset er faldet sammen, efter at vi er kommet bagud. Måske har Per ret i, at der bliver slået op i banen. Det er jo sket før,” tilføjede Lars Højer.
Nu var der vist kun pokalfinalen tilbage at spille for i dette forår, for som Benny Johansen tørt konstaterede til Berlingske: ”Det kan ikke nytte at snakke videre om en UEFA-plads, når vi taber til dem, der lå sidst.”
Der var endnu 18 dage til pokalfinalen, og forude ventede to hjemmekampe mod AaB og Lyngby, hvor vi måske kunne tanke lidt selvtillid.
Matchfacts
Søndag den 7. maj 1995, kl. 15.00 på Århus Stadion. Superliga-slutspil, 8. runde
AGF-F.C. KØBENHAVN 3-0 (0-0)
51.: 1-0 Nocko Jokovic
62.: 2-0 Nocko Jokovic
66.: 3-0 Thomas Thorninger
8.300 tilskuere. Dommer: Jørgen Johansen.
Advarsler: Thomas Thorninger, AGF, og Michael Mio Nielsen og Diego Tur, F.C. København.
F.C. København: 1 Per Poulsen - 2 Ole Tobiasen, 17 Michael Mio Nielsen, 3 Diego Tur - 6 Christian Lønstrup (59.: 14 Morten Nielsen), 12 Michael Giolbas, 5 Lars Højer, 8 Iørn Uldbjerg - 16 Carsten V. Jensen, 19 Mukremin Jasar (69.: 10 Martin Johansen), 15 Per Frandsen
Ikke benyttet: 18 Karim Zaza
AGF: Lars Windfeld - Arek Gmur, Martin Nielsen, Flemming Linnebjerg - Claus Struck (16.: Thomas Thorninger), Stig Tøfting, Henrik Mortensen, Gunner Lind - Palle Sørensen, Håvard Flo, Nocko Jokovic
Ikke benyttet: Dennis Siim og Niels Christian Jørgensen