25 år siden: Endelig en sejr

Efter tre Superliga-nederlag i træk med en målscore på 1-11, så tankede vi tiltrængt selvtillid inden pokalfinalen mod AB, da vi for 25 år siden slog Lyngby 3-2 i Parken.

Diego Tur og Michael Mio var tilbage i forsvaret efter karantæne, men til gengæld afsonede Lars Højer en spilledag, og Michael Johansen og Per Frandsen sad også ude. I stedet startede René Tengstedt for kun anden gang i foråret, mens der på bænken blev plads til 18-årige Kristoffer Johannsen for første gang.

Lyngby – der kom fra to nederlag i træk – måtte bl.a. undvære Anders Bjerre, Piotr Haren, Johnny Vilstrup og Henrik Larsen, så de havde også en debutant på bænken i form af Erdim Iljazovski.

Sejrscifrene på 3-2 giver absolut ikke noget retvisende billede af kampen, for vi burde have ført med det dobbelte, da den ”kun” stod 3-0 efter en times tid!

Martin Johansen i hopla
Anført af en veloplagt Martin Johansen satte vi os hurtigt på kampen, efter at Per Pedersen i indledningen havde banket bolden over mål fra en position lidt uden for vores felt. Martin var tæt på selv at åbne scoringen, da han driblede på tværs af hele Lyngby-forsvaret, men sendte bolden fladt forbi den fjerneste stolpe.

I stedet satte han Lønstrup op til kampens første mål, da han spillede ham fri i feltet efter godt et kvarter, og Lønstrup bankede bolden fladt ind ved den ene stolpe – og hvad ingen vidste den dag var, at han dermed indledte en rekordstime ved at score i fem kampe i træk!

René Tengstedt var tæt på at øge lidt efter, men headede lige forbi i fri position. Til gengæld havde den unge nordjyde en fod med i 2-0-målet efter en god halv time, da han fikst sendte Morten Nielsen til baglinjen i venstre side. Han fandt en helt fri Martin Johansen midt for mål, der ”bare” skulle sætte indersiden på den fine aflevering. Det lignede næsten en indøvet detalje fra et indendørsstævne i Brøndby hallen, hvad det måske også var...

Flot fodbold, men for få mål
Vi kunne have øget til 3-0 allerede inden pausen, hvor vi fandt tilbage til noget af det flotte og underholdende angrebsfodbold, som vi også havde vist tidligere på sæsonen, men desværre bare lidt for sjældent. Og så er der jo to hold på banen, og Lyngby bød ikke på voldsomt hård modstand denne søndag eftermiddag, hvor kun 4.725 tilskuere havde fundet vej til Parken. Det var dog ikke sæsonens laveste, men stadig et godt stykke under gennemsnittet for vores Superliga-hjemmekampe i den sæson, som lå på ca. 7.000.

Kort efter pausen var Morten Nielsen millimeter fra at lobbe bolden i nettet, men den tog overliggeren bag en chanceløs Bo Andersen, der i Lyngbymålet henviste Palle Petersen til bænken.

Vi skulle i stedet helt hen til det 60. minut, før det tredje mål faldt. Ole Tobiasen tog et raid op i venstre side og spillede Martin Johansen i feltet, hvor han holdt køligt på bolden, indtil han med et præcist spark kunne passere den fremstormende Bo Andersen.

Efter 3-0 slappede vi af
Herefter blev Martin taget ud, nok også at spare ham lidt til pokalfinalen fire dage senere, og i stedet fik 18-årige Kristoffer Johannsen en debut, som Benny Johansen flere gange i foråret havde antydet var på vej. Det skulle dog vise sig at blive hans eneste Superligaminutter, men han fik til gengæld en hel europæisk kamp i efteråret 1995.

Mens Martin slappede af ude på bænken, tog lidt for mange af holdkammeraterne inde på banen desværre også en slapper, og derfor lukkede vi Lyngby ind i kampen i de sidste 15-20 minutter. Et sløset boldtab på egen halvdel betød, at Allan Kuhn kunne spille Per Pedersen fri i feltet, og inden vi fik tacklet, bankede han reduceringen ind til 1-3 med 17 minutter igen.

Sejren syntes dog ikke i fare, men et par minutter før tid kom der alligevel unødvendig spænding i kampen, da Thomas Rytter prikkede bolden ind bag Per Poulsen efter at have fået en fin pasning fra Michael Gothenborg og undgået en glidende tackling fra Ole Tobiasen. Tættere kom Lyngby dog ikke, så vi slap for ”tyveri ved højlys dag”.

”Det var vigtigt med en sejr i baghånden før en pokalfinale, og at vi spillede noget ordentlig fodbold efter de øretæver, vi har fået de sidste uger,” sagde Martin Johansen bagefter til TV2.

”Det primære i opgøret var, at vi efter en række mindre gode resultater igen formåede at vinde, og så er jeg ligeglad med, hvordan vi spillede til sidst, og at Lyngby fik scoret to gange,” lød det også fra en veltilfreds Benny Johansen, der roste spillerne for et godt stykke arbejde.

Matchfacts
Søndag den 21. maj 1995, kl. 15.00 i Parken. Superliga-slutspil, 10. runde
F.C. KØBENHAVN-LYNGBY 3-2 (2-0)
17.: 1-0 Christian Lønstrup
32.: 2-0 Martin Johansen
60.: 3-0 Martin Johansen
73.: 3-1 Per Pedersen
89.: 3-2 Thomas Rytter
4.725 tilskuere. Dommer: Finn Lambek.
Advarsler: Michael Mio Nielsen, F.C. København, og Thomas Rytter, Lyngby.

F.C. København: 1 Per Poulsen - 2 Ole Tobiasen, 17 Michael Mio Nielsen, 3 Diego Tur - 16 Carsten V. Jensen, 6 Christian Lønstrup, 12 Michael Giolbas, 14 Morten Nielsen (72.: 19 Mukremin Jasar), 8 Iørn Uldbjerg - 10 Martin Johansen (67.: 7 Kristoffer Johannsen), 9 Rene Tengstedt

Ikke benyttet: 18 Karim Zaza

Lyngby: Bo Andersen - Thomas Rytter, Niclas Jensen, Claus Christiansen - Ulrich Vinzents (46.: Allan Kuhn), Piotr Haren, Michael Gothenborg, Todi Jónsson (71.: Erdim Iljazovski), Anders Nielsen - Brian Kaus, Per Pedersen

Ikke benyttet: Palle Petersen