Sidste nyt før FCN-FCK
FCN-truppen
FC Nordsjælland har to ændringer fra FCM-kampen i søndags: Maxwell Woledzi og Clinton Antwi er med i stedet for Oliver Antman og karantæneramte Ulrik Yttergaard Jenssen.
Canal 9 sender
Du kan se kampen direkte på Canal 9 samt DPlay/Eurosport Player med optakt fra kl. 17.00.
Indbyrdes historik
Vi har kun tabt én af vores seneste ni kampe mod FC Nordsjælland, og de andre gav seks sejre og to uafgjorte.
I Farum har vi tabt én af de seneste syv, og vi har vundet det to seneste. Sidst vi vandt tre i træk deroppe var fra 2003-05, hvor vi endda vandt fem i træk.
Kun to gange i historien har vi spillet 0-0, begge gange i Farum (2014 og 2018).
Vi har aldrig tabt til FCN, når vi har ført 1-0: 32V-6U-0T. Til gengæld har vi fået point 12 af de 21 gange, vi er kommet bagud 0-1: 6V-6U-10T
Denne sæsons indbyrdes kampe
- 25.08.19 h 3-1 (3F Superliga)
- 31.10.19 h 4-1 (Sydbank Pokalen)
- 08.12.19 u 1-0 (3F Superliga)
Siden 1-0-sejren i december har vi i øvrigt spillet 12 kampe uden at holde målet rent. Ifølge Nipserstat er det sket fire gange før: 17 kampe i 2013, 15 kampe i 2002, 14 kampe i 1998 og 12 kampe i 1997.
Superligamål nr. 100?
Hvis vi scorer i aften, er det vores Superligamål nummer 100 mod FC Nordsjælland.
På den ene side og på den anden side...
I grundspillet scorede FCN 22 mål med venstre, og vi scorede 11. Til gengæld indkasserede de 11 mål med venstre mod vores 5.
Vi scorede 7 hovedstødsmål, og FCN scorede 3. Til gengæld indkasserede vi 7 hovedstødsmål mod deres 2.
FCN scorede 5 mål på frispark, og vi scorede 1. Til gengæld indkasserede de 5 mål på straffespark mod vores 0.
Få kort og frispark
Vi fik færrest advarsler i grundspillet med 35, og FCN er fjerdebedst med 47. Vi lavede 257 forseelser, hvilket var næstbedst, og FCN er fjerdebedst med 264.
Dommerne
Dommer: Jakob Kehlet
Linjedommere: Christian Just Brixen og Amir Sabic
Fjerde dommer: Kasper Madsen
Kehlet er i gang med sin 11. sæson, og er nr. 4 på alltime-listen over Superligadommere med 218 kampe. Han overgås kun af Nicolai Vollquartz (240), Kim Milton Nielsen (250) og Claus Bo Larsen (328).
Vi har haft Kehlet som dommer 52 gange før, senest den 1. marts 2020 hjemme mod AaB.
Kort, karantæner og skader
FCN's Ulrik Yttergaard Jenssen har karantæne. Desuden er seks spillere i karantænefare: Kian Hansen, Mikkel Damsgaard, Mikkel Rygaard, Mohammed Kudus og Abu Francis ved næste advarsel, samt Mads Døhr Thychosen hvis advarslen giver 6 strafpoint.
Hos os får Varela og Zeca karantæne ved næste advarsel.
På skadelisten har vi Dame N'Doye, Nicolai Boilesen, Jonas Wind, Viktor Fischer og Robert Mudražija
Golden Facts - præsenteret af Unibet FCN har scoret under 0,5 mål i 3 af deres seneste 4 hjemmekampe mod F.C. København F.C. København har fået over 5,5 hjørnespark i 5 af deres seneste 7 kampe Spil med omtanke. |