Kampreferat: Skuffende Derby kunne være gået endnu værre

I forhold torsdagens opgør i Herning rykkede Daramy rykkede op på toppen ved siden af Wind, mens Thomsen kom ind på kanten, og Papagiannopoulos afløste skadede Sigurdsson i forsvaret. Endnu engang kom vi fint ud til kampen, hvis vi lige ser bort fra, at Kalle Johnsson sparkede en bold lige ud i fødderne på Frendrup, da han var ude på kanten af feltet og cleare en dyb stikning, men heldigvis fik Frendrup ikke sendt kuglen ned i det tomme mål.

Der gik ikke længe, før Daramy spillede Pep Biel fri til skud lige uden for Brøndby-feltet, men han sendte bolden over mål. Det var dejligt igen at høre en solid opbakning fra tribunerne, hvor 7.665 var troppet op for at se spillerne sætte en stopper for stimen med tre nederlag i træk, og de gjorde også hvad de kunne.

Daramy sendte Thomsen afsted med en fin dybdeaflevering efter lidt lækkerier fra Jonas Wind, men Rosted nåede at tackle ham, og Daramy fik ikke rigtig kontrol over returbolden. Selv om vi var gode i offensiven i denne periode, fik gæsterne endnu en god mulighed, da Tibbling fik frit løb ind i feltet efter (hændeligt) at have hægtet Daramy, men han afsluttede tæt forbi den nærmeste stolpe.

I endnu en lige-ved-og-næsten-sekvens var Jonas tæt på at spille Thomsen fri i feltet, men han blev tacklet i sidste øjeblik, men vi lagde fortsat et højt og godt tryk på Brøndby. Midt i halvlegen kom Radosevic dog til en stor chance, da han for let pillede bolden fra Falk uden for vores felt, men heldigvis sløsede med afslutningen, der gik forbi mål.

Den største chance hidtil skabte vi dog efter 25 minutter, hvor Jonas firsttimede et fladt Daramy-indlæg på underkanten af overliggeren, hvorefter Thomsen akrobatisk forsøgte at flugte returbolden ind, men forgæves.

De berømte marginaler var ikke med os i den situation, og siden mistede vi styringen med spillet og tillod Brøndby mere og mere boldbesiddelse. Papagiannopoulos nåede i sidste øjeblik tilbage og tackle Uhre i en giftig kontra, men efter 33 minutter var marginalerne på vores side, da Radosevic også hamrede bolden på underkanten af overliggeren, efter at Zeca havde smidt sig og snittet den på vejen – og Maxsø skulle nærmest bare trille returbolden i mål fra nært hold, men formåede at ramme ved siden af mål!

Der var som sådan masser af vilje og energi i vores spil, men det klikkede bare ikke rigtig, og vi smed for mange bolde væk for hurtigt og kom aldrig ned og blev farlige. I stedet lod vi Jung stå lidt for fri på et hjørne, så han fik tid til at fyre et farligt skud ind mod mål, hvor Maxsø ikke var langt fra at styre bolden ind, før den passerede forbi Kalles fjerneste stolpe.

Det var således med blandede følelser, vi gik til pause, for vi kunne sagtens have ført – og også været bagud.

Stage afløste Pep Biel på højrekanten fra 2. halvlegs start, og spillet udviklede sig efterhånden til et af de Derbyer, vi også har set mange af gennem årene med meget hektisk og rodet spil mellem felterne.

Efter ti minutter kom vi dog til en ganske god mulighed, da Jonas sendte Pierre til baglinjen, men Stages hovedstød tæt under mål sad lige på Schwäbe, og herefter sendte Daramy bolden i sidenettet fra spids vinkel, mens et par holdkammerater gerne ville have haft en flad pasning ind foran mål.

Med til historien hører også, at Jonas kort efter headede på overliggeren, men det var ikke så farligt, som det lyder, for det var et højt, blødt hovedstød, som Schwäbe slap gratis fra at fejlbedømme.

Midt i halvlegen kom Mudrazija ind for Thomsen og gik ind centralt, mens Falk gik ud i venstre, og Mudrazija viste flere gode detaljer i opspillet med hurtige vendinger, men kampen var stadig rodet og ikke særlig velspillet.

Kaufmann fik det sidste kvarter for Falk, hvorefter Daramy trak tilbage i banen, men det var gæsterne, der mod slutningen var skarpest med et par kontraer, som Nelsson heldigvis afværgede med resolutte indgreb. To minutter før tid blev der et dejligt gensyn med Boilesen, der afløste Bengtsson på backen, mens Oviedo kom ind på kanten i stedet for Daramy

Det havde længe trukket på til en nulløsning, og det skal vi nok være glade for, at det også endte med, for langt inde i overtiden fik indskiftede Slimane bolden i nettet, men var forinden vinket offside. Hårfint og tvivlsomt, skal retfærdigvis siges.

Frustrationen over 0-0 var stor nok, så man tør næsten ikke tænke tanken til ende, hvis de havde scoret sejrsmålet i tillægstiden og tilføjet os det fjerde nederlag i træk. Nu har AGF kun to point op til os, inden næste søndags opgør i Telia Parken.

Det bliver en gyser, og der er god grund til igen at synge ”Kun sejre der tæller” fra tribunerne!