Kæmp for KBH-referat: Fantastisk europæisk holdindsats!

Københavnsk magtdemonstration
Efter præcis tre minutters tillægstid fløjtede den italienske dommer Daniela Ortato kampen af, og der burde have lydt et øredøvende jubelbrøl fra fyldte tribuner. Men det var også det eneste, der manglede på en historisk aften, hvor vi med en fuldt fortjent 3-0-sejr over de tyrkiske mestre kvalificerede os til kvartfinalen i Europa League!

Det er svært at finde ord for den magtdemonstration, som kampen udviklede sig til. Og især da hvis man tænker tilbage på de seneste Superligakampe, hvor vi godt nok kom tilbage på vindersporet i sidste øjeblik, men hvor der manglede meget energi i holdet.

For sejren blev ikke fedtet hjem på tilfældigheder, men var belønningen for en bundsolid holdindsats tilsat de afgørende individuelle aktioner i en kamp, hvor vi bare blev bedre og bedre, som kampen skred frem. Det var, set over begge 1/8-finaler som helhed, fuldt fortjent, at vi gik videre!

Mønsterangreb bag Jonas Winds tidlige mål
Vi lagde stærkt ud med et hold, som på flere pladser nok overraskede mange. Boilesen startede inde for første gang i sæsonen, Mudrazija startede på central midt og skubbede Falk ud på kanten, og Pep Biel startede efter tre kampe på bænken.

Inden der var spillet to minutter havde Jonas Wind en optimistisk firsttimer, efter Kaufmann headede en lang bold tilbage til ham, og to minutter senere fik han gevinst efter et regulært mønsterangreb. Falk vendte spillet med et godt skift ud til Varela, som slog et perfekt indlæg, og selvom tyrkerne havde otte mand i feltet, positionerede Jonas sig helt rigtigt og kastede sig frem og pandede i netmaskerne.

Tyrkerne svarede igen med et par hjørnespark, som ikke førte til noget, men de havde bolden meget de næste 7-8 minutter, hvor vi koncentrerede os et aggressivt presspil og en meget solid organisation i holdet. Så nok havde de bolden, men ikke spillet, og i stedet var Falk ved at fordoble føringen efter 13 minutter. Energisk pressede Mudrazija og Jonas bolden over mod venstre side, hvor Falk trak ind i feltet og fyrede af, men for tæt på Günok, der kastede sig og halvklarede.

Basaksehir meget på bolden
”Hey, hey, guys, easy,” kunne man lidt efter høre dommeren sige til spillerne efter en duel mellem Mudrazija og Tekdemir på midten, og der blev da også gået til vaflerne fra begge sider, men langt overvejende med fair midler.

Basaksehir angreb næsten kun over kanterne, men havde meget svært ved at komme forbi velspillende Varela og Boilesen, og især venstre backen Clichy var ofte med fremme og udfordre, og når han fik slået indlæg, stod Nelsson og Bjelland klar til at gribe konsekvent ind med hoved og fødder.

Midt i halvlegen kombinerede Mudrazija og Pep Biel fint, hvorefter Jonas tog chancen med et fladt skud fra distancen, men et par meter forbi. Kort efter rasede Basaksehir over, at de ikke fik straffe for hands på Bjelland i en duel med Crivelli, men dels skete det vist lige uden for feltet, og dels var dommeren så sikker i sin sag, at han ikke engang ville tjekke det med VAR. Hvilket for så vidt godt kan undre, når de nu var der...

Klog "europæisk tilgang"
Der skulle måske også et straffe til for at få dem i gang, for de var stadig meget uskarpe i afslutningerne og de sidste afleveringer – og ”afslutninger” skal forstås som skud langt forbi mål, for Kalle havde ikke en redning i første halvleg.

Men de havde bolden mest, mens vi til gengæld var farlige på kontra, som f.eks. kort før den halve time, da Falk fandt Kaufmann i feltet, men han tøvede en brøkdel af et sekund for længe, så Skrtel nåede at blokere hans afslutning. Han havde det ofte svært over for den stærke stopper, men lagde en enorm arbejdsindsats for dagen og har sin del af æren for, at vores aggressive presspil stressede dem konstant.

Men de havde stadig bolden meget og nok også for meget i perioder, men vores ”europæiske tilgang” til spillet virkede klog og velovervejet, for en tyrkisk scoring inden pausen ville gøre opgaven temmelig meget sværere efter pausen.

Tyrkisk chance før pausen
Syv minutter før pausen var tyrkerne for en gangs skyld farlige foran mål, da et hjørne blev snittet videre og endte med en giftig aflevering ind foran mål, men heldigvis var Zeca netop kommet ind efter et ”tandlægebesøg” på grund af en Tekdemir-albue lige på munden, og han clearede for næsen af Crivelli.

To minutter før pausen fik de deres bedste tilbud, da Visca lidt for nemt driblede ind i feltet fra venstre og fyrede af, men Nelsson fik heldigvis foden på, så bolden gik til hjørne. Sådan sluttede en jævn og lige 1. halvleg, som vi kunne være yderst tilfredse med – og som også viste sig at være et perfekt afsæt for de sidste 45 minutter, hvor det hele pludselig blev meget sjovere!

2-0 på straffe
Vi tog godt fat i spillet, da 2. halvleg gik i gang og havde flere fine offensive aktioner, inden vi otte minutter inde i halvlegen fik straffe! Pep Biel tørrede fuldstændig Clichy på kanten og trak ind i feltet og chippede bolden ind mod Falk, men den blev bremset af Topals arm, og så vidste han godt, hvad klokken var slået. Det samme gjorde dommer Orsato heldigvis, tøvede ikke med at pege på 11-meter pletten. Jonas Wind scorede så sikkert, som man nu kan gøre, når bolden tager indersiden af stolpen, mens Günok havde taget chancen og var gået til den modsatte side!

Jonas havde indtil da været en af kampens helt store profiler, som han lå der og vekslede mellem at støtte Kaufmann som frontangriber og nærmest agere 10’er på midtbanen med eminent teknik og stort overblik. Og han blev ikke dårligere, selv om han fik en lidt anden rolle, da begge trænere blandede kortene.

Forrygende Falk til 3-0
Stage og Daramy kom ind for Mudrazija og Kaufmann, mens Basaksehir satsede meget offensivt, hvilket snart viste sig at give bagslag. Kort efter brød Pep Biel nemlig et tyrkisk opspil højt på vores halvdel og sendte Daramy afsted i en kontra, som han endte med at afslutte forbi mål. Men det afslørede sårbarheden i deres defensiv, når de nu lå med 3-4 folk helt fremme, og det blev for alvor kostbart, da vi uret rundede en time.

”Easy, easy, easy,” havde Ståle lige skreget ude fra sidelinjen, da vi mistede bolden for let i en kontra, men minuttet efter byggede vi endnu et drømmeangreb op helt nede fra Kalle. Via Stage og Boilesen sendte Jonas med et genialt touch Falk afsted højt oppe på deres halvdel, og Daramy og Pep Biel løb helt rigtigt og trak forsvaret ud i siderne, så Falk kunne fortsætte sit løb ned til kanten af feltet og udplacere Günok.

3-0! Man troede dårligt sine egne øjne, efter at vi i vores seneste 11 hjemmekampe i Europa kun én gang havde scoret scoret over ét mål, og nu var vi altså ved at køre de tyrkiske mestre ud af brættet!

Vild Falk-detalje tæt på 4-0!
Lidt efter havde Basaksehir deres eneste afslutning inden for målrammen i hele kampen – et ufarligt fladt skud fra indskiftede Elia lige på Kalle – mens vi minuttet efter var meget tæt på 4-0 og et mål, som ville have gået verden rundt!

Med en forrygende finte sendte Falk Skrtel på glatis og kom på skudhold tæt under mål, men desværre var Günok nået godt ud og parerede hans afslutning. Men den detalje fortjener stadig en GIF, og vi skulle hilse og sige, at Falk stadig ærgrer sig. Mere vil have mere!

Den hvide mur gav sig ikke
De næste 10-15 minutter satsede Basaksehir endnu mere offensivt på at vende slagets gang, men hver gang rendte de panden mod en hvid mur, som var bygget på al den europæiske erfaring, som Ståle og trænerteamet har bygget op gennem mange år. Det var ganske enkelt høj, høj klasse.

I stedet fik vi flere muligheder, hvor vi kunne have scoret en gang mere, hvis vi virkelig havde forsøgt, men fornuftigt nok stoppede vi op og kørte bolden rundt i stedet for at satse unødigt. Det stressede dem, men alligevel var det lige ved, at de fik en sidste chance, da Bjelland kiksede en hovedstødsclearing, så Visca slap fri i feltet, men han bragede bolden langt over. Da manglede der fem minutter plus tillægstid, og med en reducering her, kunne det være blevet en gyser lige til det sidste.

Opvisningsstil til sidst
I stedet trak vi rutineret tiden, og mens vi kørte bolden rundt i rækkerne i ren opvisningsstil, havde Ståle tid til at stå og ærgre sig over, at der ikke var 35.000 fans, der råbte ”Olé” og fik tribunerne til at skælve af begejstring.

Dels for fansenes skyld, og dels for spillernes, for de fortjente virkelig hyldest og anerkendelse for en indsats og et resultat langt ud over det sædvanlige. Derfor skal der også lyde en stor tak til de fans, der mødte op både før og efter kampen og hyldede spillerne.

Det bliver også underligt at sidde på et tomt RheinEnergie Stadion i Köln mandag aften, når vi spiller klubbens første europæiske kvartfinale nogensinde, men det er som det er. Og det er under alle omstændigheder en vanvittig flot bedrift at være nået så langt – og især efter den Superligasæson, vi har vi igennem!