Direktør Lars Bo Jeppesen

Fanarrangement til United-kamp blev afvist

Vi har fået en del spørgsmål fra fans og sæsonkortholdere om, hvorfor vi ikke havde et storskærmsarrangement i Telia Parken til kampen mod Manchester United.

Her forklarer direktør, Lars Bo Jeppesen, hvorfor:
 
“Vi ville naturligvis gerne have holdt en kæmpe fest med alle vores fans omkring den her historiske kamp."

"Vi arbejdede også for at arrangere et storskærmsevent med plads til fire gange 500 mennesker på Nedre B, men det var desværre ikke muligt, da vores ansøgning blev afvist af Rigspolitiet."

"Reglerne om 500 pr. "sal" gælder lige nu kun for Superligakampe, og derfor var det desværre ikke muligt."

"Vi håber, at alle havde en spændende og underholdende kampaften, hvor man end så kampen, og vi glæder os til at se vores fans igen i den nye sæson.”