Mikkel Kaufmann

4-4 i intern træningskamp

Det blev en målrig affære, da førsteholdet (minus landsholdsspillerne) og et forstærket U19-hold i dag spillede 4-4 i en intern træningskamp på Nummer 10.

Førsteholdet indledte med Sten Grytebust – Marios Oikonomou, Ragnar Sigurdsson, Nicolai Boilesen – Peter Ankersen, Rasmus Falk, Robert Mudrazija, Pep Biel, Viktor Fischer – Mikkel Kaufmann, Kamil Wilczek.

Det forstærkede U19-hold indledte med Stephan Andersen – Karlo Bartolec, Jacob Haahr, Mattias Jakobsen, Victor Kristiansen – Ali Almosawe, Alexander Hjælmhof, Marko Stamenic, Bryan Oviedo – Rasmus Højlund, Hákon Arnar Haraldsson.

Mikkel Kaufmann, Viktor Fischer og Hákon Arnar Haraldsson blev alle to-måls-skytter, og desuden scorede Kamil Wilczek på straffe samt Marko Stamenic.

Undervejs i de 3 x 30 minutter blev der skiftet ud og byttet en del rundt på holdene, så en række spillere nåede at optræde for begge mandskaber. Marko Stamenic scorede således sit mål for førsteholdet, mens Viktor Fischer sørgede for at U19-holdet fik 4-4 med to scoringer i de sidste to minutter af kampen, heraf et direkte frispark på kampens allersidste spark.

I løbet af kampen fik U19-spillerne Philip Banda Sørensen, Daniel Haarbo og William Maretti også spilletid.

Peter Ankersen og Bryan Oviedo var fit for fight igen efter deres positive coronatest og spillede alle 90 minutter, mens Jens Stage ikke må spille endnu. Andreas Bjelland døjer stadig med en skade, og Nicolaj Thomsen genoptræner planmæssigt efter sin operation tidligere på efteråret.

Intern træningskamp
Robert Mudrazija dribler mellem Marko Stamenic og Bryan Oviedo

 

Intern træningskamp
U19-holdets newzealandske midtbanespiller, Marko Stamenic

 

Intern træningskamp
Islandske Hákon Arnar Haraldsson blev en af de tre dobbelte målscorere

 

Intern træningskamp
Victor Kristiansen ser til, mens de tilbagevendte Bryan Oviedo og Peter Ankersen slås om bolden

 

Intern træningskamp
Viktor Fischer i duel med Alexander Hjælmhof og Jacob Haahr, og Mattias Jakobsen er også klar til at gribe ind

 

Intern træningskamp
Pep Biel spillede alle 3 x 30 minutter - til højre Ali Almosawe

 

Intern træningskamp
Mikkel Kaufmann og Kamil Wilczek fejrer en af deres tilsammen tre scoringer