Kampreferat: Tæt på både uafgjort og et større nederlag

Den 18-årige newzealænder Marko Stamenic fik debut fra start, og i forhold til sidst startede Ankersen, Wilczek og Kaufmann også i stedet for Bartolec, Stage, Daramy og Fischer. Thorup stillede igen med en tre-mands-bagkæde, denne gang med Zanka i midten og Nelsson til højre, og længere fremme to wingbacks, to centrale midtbanespillere, mens Jonas Wind lå som en 10’er bag Kaufmann og Wilczek.

Vi kom bedst fra start og viste god vilje til at komme frem over stepperne, mens gæsterne ikke rigtigt fik gang i deres spil, og efter ti minutter fik vi en kæmpe mulighed for at komme foran, da Jonas Wind spillede Kaufmann helt fri i feltet, men desværre overplacerede han afslutningen, der gik forbi den fjerneste stolpe.

En tidlig scoring kunne have fyldt godt op på selvtillidskontoen, og selvtillid var netop et nøgleord, da Jess Thorup bagefter evaluerede indsatsen. For i takt med at 1. halvleg skred frem, var det som om vi mistede lidt af troen på tingene, mens Randers omvendt begyndte at vove sig længere frem på banen.

Allerede efter et kvarters tid kreerede de en god mulighed, men Kopplin fik ikke trykket ordentligt af, da skudchancen pludselig opstod. De stod heller ikke bare nede bagved og pakkede sig, og set i bakspejlet var der desværre heller ikke rigtig nogen grund til det, for vi kom faktisk ikke til andre afslutninger før pausen, end Kaufmanns store chance.

Alt for mange opspil strandede allerede midtvejs på deres banehalvdel, og for mange misforståelser gav for mange boldtab. Det lykkedes bedst, når Jonas trak ned i mellemrummet og bød sig til og fordelte boldene derfra, men det blev bare aldrig farligt i feltet.

Randers-føring ved pausen
Randers havde et par farlige kontraangreb i kategorien ”lige-ved-og-næsten”, og da vi nærmede os de sidste fem minutter af halvlegen, tænkte man så småt, at det ville blive godt at komme til pausen med 0-0 og lige få justeret nogle ting i offensiven.

Men i de sidste fem minutter kunne Randers let have scoret flere gange, men nøjedes med en enkelt scoring i det 40. minut. Mathias Greve fyrede godt af fra kanten af feltet, og bolden tog overliggeren og gik op i luften og faldt ned lige foran stregen, hvor Zanka nok var bange for at komme til at lave selvmål, men i stedet kastede Marvin Egho sig frem og pløjede bolden i mål.

Få minutter efter stod Egho nærmest en halv meter fra stregen, da et indlæg fra venstre strøg hans næse tæt forbi, og minuttet efter var det Kamaras tur til ikke at få ram på et Egho-indlæg – og i tillægstiden kom den største chance, da vores forsvar blev udspillet og Kehinde stod helt alene med Kalle, som afværgede med en fornem fodparade.

Da stod det 8-2 i afslutninger til Randers, hvis man tæller et ufarligt Wilczek hovedstød/indlæg fra baglinjen med som afslutning, så det var svært at indvende noget mod deres pauseføring!

God start på 2. halvleg
Vi kom langt bedre ud efter pausen med både vilje og energi, og efter syv minutter drev Falk bolden godt på tværs foran feltet og spillede Bengtsson til skud, men han sendte den i sidenettet.

Og to minutter fik vi gevinst efter et nydeligt angreb, hvor Wilczek headede et Ankersen-indlæg præcist ned til den helt fri Kaufmann, der fra kanten af målfeltet firsttimede udligningen i nettet.

Optimismen bredte sig, og Thorup sendte Daramy ind for Bengtsson og skabte mere fart og drive på venstrekanten, og vi begyndte nu for alvor at udfordre deres bagkæde – men stadig uden at komme til deciderede chancer i åbent spil.

Midt i halvlegen var vi centimeter fra at komme foran, da Zanka fra nært hold sparkede bolden på overliggeren efter hjørne, men bolden studsede ikke vores vej.

Overliggeren i vejen for FCK-føring
Indtil da var Randers ikke kommet til noget i den anden ende, men nærmest i det øjeblik, vi ramte træværket, så vendte kampen. De kørte først en hurtig kontra, hvor indlægget lå en anelse for højt til den helt fri Kamara, og kort efter fik Egho en stor skudchance på kanten af feltet, men var dog offside, inden han skød tæt på Kalle, der reddede bolden.

Og minuttet efter kom de foran, da de erobrede en bold lidt inde på egen halvdel og strøg afsted fem-mod-tre i en kontra, der endte med at Kamara bankede bolden forbi en chanceløs Kalle.

Thorup satte Pep Biel ind for Stamenic, der gik friskt og uimponeret til opgaven i aften, men også havde nogle boldtab og begik en del frispark, men han viste dog nok til at overbevise fansene om, at han skulle være Carlsbergs Man of the Match.

Pep havde kun været inde få minutter, da han tog en dødbold i højre side og overrumplede Carlgren med et hårdt og præcist skud ved forreste stolpe, men keeperen leverede en nærmest mirakuløs énhåndsredning, lige inden bolden krydsede målstregen – hvilket VAR også bekræftede.

Daramy blev skubbet omkuld i udkanten af feltet, men Burchardts fløjte forblev tavs, og i stedet for at vi for alvor fik lagt pres på dem de sidste ti minutter, så skubbede Randers spillet godt op på vores halvdel, og tre af deres indskiftede spillere fik store muligheder for at lukke og slukke. Men Klysner skød forbi, Sambou headede tæt forbi og Lauridsen nåede lige akkurat ikke op til et indlæg.

Centimeter fra 2-2
Langt inde i tillægstiden var det således meget tættere på 3-1 end på 2-2, men så alligevel… i det 93. minut fik vi alligevel muligheden, da Daramy udfordrede i feltet og fandt Ankersen, men han sparkede bolden fladt forbi den fjerneste stolpe – og her taler vi centimeter og ikke meter…

Vi nåede endda at få et sidste hjørne, hvor Kalle også gik med frem i håbet om at gøre det onde ved sin gamle klub, men nej. Endnu en stime blev brudt, da Randers for første gang i lidt over syv år kunne juble over en sejr i Parken. Den var også fortjent nok, og tabellen lyver desværre heller ikke – vi ligger nummer 10 efter 9 runder!