Kampreferat: Det blev lidt for spændende...
De to hold
Viktor Fischer og Pep Biel startede i stedet for karantæneramte Lukas Lerager og Carlos Zeca. I forvejen afsonede Nicolai Boilesen sin tredje og sidste karantænedag, og Rasmus Falk var ikke helt blevet sin skade kvit. AGF havde Patrick Mortensen tilbage fra karantæne, og han startede i stedet for Alexander Ammitzbøll.
Inden kampen blev Rasmus Falk hyldet for sit 200-kamps jubilæum, og sammen med Zeca og Boilesen gik han en runde foran tribunerne, inden holdkammeraterne kom på banen til øredøvende jubel fra de forventningsfulde fans.
Drømmestart var kun begyndelsen
AGF var mest på bolden i indledningen, men der gik ikke længe, før de både hørte og følte, at de var på udebane, for der var kun spillet seks minutter og fyrre sekunder, da Wilczek styrede bolden i nettet til 1-0.
Ankersen spillede Daramy, som fandt Fischer i højre side af feltet, hvor han havde taget et godt løb på tværs fra sin venstre side. Med en lækker førsteberøring vendte han rundt og smækkede bolden videre ind foran, hvor Wilczek nok engang var, hvor en centerforward skal være og prikkede bolden ind ved forreste stolpe.
En bedre start kunne man ikke have ønsket sig, men det skulle blive endnu bedre! Parken kogte nærmest af begejstring, og kort efter kom Zanka højest på en Fischer-dødbold, men headede lige på Grabara.
Grytebust var ikke uheldig med en skidt clearing, der ramte Grønbæk midt i vores felt, men bolden studsede heldigvis over mål, men ellers sad vi fuldstændig på kampen. Efter et godt genpres spillede WIlczek elegant Stage fri i venstre side af feltet med en hælaflevering, og han tog et træk for at komme på skudhold, men blev i sidste øjeblik blokeret til hjørne.
Fischers første hjørne skulle tages om, da Kjærsgaard vist ikke havde givet lov til at sparke endnu på grund af en batalje mellem Zanka og Patrick Olsen. Det næste måtte han også tage om, da han sparkede for tidligt, men alle gode gange tre… Grabara gik galt af bolden, og fra nær hold var Stage tæt på at ekspedere den over stregen, men Hausner afværgede med en akrobatisk aktion på målstregen, hvorefter Nelsson kastede sig og headede bolden i mål.
Man troede næsten ikke sine egne øjne, og målet blev også tjekket for bl.a. om Stage skulle have haft hånd på bolden, men det blev også alle gode gange tre for Nelsson, der tidligere på sæsonen har fået underkendt to scoringer, som ikke fejlede det mindste.
To mål på 17 minutter! Hvilken måde at fejre fansenes comeback på! Og nu sprudlede vi for alvor, godt opildnet af tribunerne, der jublede som gale, hver gang vi vandt en duel – og det gjorde vi ofte. Især Stage og Pep Biel tog godt for sig på den defensive midt, og spanieren kastede sig ind i den ene herretackling efter den anden og slap fra det med bolden i behold. Heldigvis også med bentøjet, men kun fordi han lige akkurat nede at springe for livet, da Thorsteinsson var ved at pløje ham ned med en voldsom tackling.
Lidt efter den halve time jagtede Daramy en Jonas Wind-fremlægning i feltet, men blev ramt bagfra af Casper Højer, og Kjærsgaard dømte resolut straffespark (helt uden VAR). Seks mål i seks AGF-kampe blev til syv i syv for Jonas Wind, der eksekverede med vanlig præcision fra pletten.
3-0 efter en god halv time! Frem mod pausen gik vi dog lidt ned i fart og tempo, mens AGF kom mere frem på vores halvdel, og Bror Blume fik sendt et udmærket langskud afsted, så Grytebust fik lidt at lave i en halvleg, hvor han ellers ikke blev sat på prøver.
Thorup sagde efter kampen, at pausesnakken gik på at fortsætte de mange gode offensive takter i et forsøg på at få det fjerde og måske også det femte mål, og planen var god – men eksekveringen udeblev.
Efter fire minutter fik vi en god kontramulighed, da Daramy sendte Ankersen afsted i højre side, men da han spillede bolden ind foran AGF-feltet, endte det med, at Stage bankede bolden langt over.
Ellers havde vi svært ved at få vores spil i gang, og i stedet arbejdede AGF sig mere og mere ind i kampen. De lykkedes langt bedre end før pausen med at spille rundt om og forbi os og lægge tryk på den sidste tredjedel, men vi stod solidt dernede, så de kom ikke til chancer i åbent spil.
Til gengæld fik de en del dødbolde, og efter en lille time kom Kevin Diks først på et hjørne ved forreste stolpe, og Grytebust kunne ikke forhindre, at hans hovedstød strøg i netmaskerne til 1-3. Det tændte nyt håb hos århusianerne, mens det var som om, at usikkerheden bredte sig lidt i vores rækker.
Vi fik i hvert fald ikke ændret på kampbilledet i de næste ti minutter, og på endnu et hjørnespark hoppede Hausner højest og headede på tværs, hvorefter Diks saksesparkede bolden ind til 3-2!
På det tidspunkt havde Bundu afløst Daramy, og kort efter kom Nicolaj Thomsen ind for Wilczek, så vi spillede 4-5-1 med kun Jonas Wind helt fremme og tre mand på den centrale midt. AGF fortsatte imidlertid deres energiske forsøg på et vildt comeback, men selv om de pressede kraftigt på, kom de stadig ikke rigtig til noget i åbent spil.
Tiden gik, og det lignede efterhånden ren overlevelse, mens flere af vores var ved at løbe tør for kræfter. Marios kom ind for Pep Biel på den defensive midt, og Kaufmann for Fischer på kanten, og det var som om, at vi i de sidste ti minutter fik dæmmet op for det værste AGF-pres.
Det brændte først for alvor på i det 88. minut, da Patrick Mortensen var lige ved at nå frem til et farligt Højer-indlæg tæt under mål, men bolden strøg videre gennem vores felt.
Nærmere kom de ikke, selv om de også kastede Grabara med frem i tillægstiden, hvor de fik endnu et par dødbolde, men Grytebust sikrede sig et farligt indlæg, og vi red stormen af til øredøvende jubel og begejstring for de 10.365 tilskuere.
