Mohamed Daramy

Spinkelt nederlag i generalprøven i Wien



Sidste testkamp inden sæsonstarten endte med et smalt FCK-nederlag på 0-1 til Rapid Wien, de østrigske sølvvindere fra sidste sæson.

Foran 7500 tilskuere på Allianz Stadion i Wien fik både Kamil Grabara, David Khocholava og indskiftede Kevin Diks fik deres uofficielle FCK-debut, mens Jens Stage også spillede sine første 45 minutter siden han blev skadet mod slutningen af sidste sæson.

Afgørelsen på opgøret kom efter 65 minutters spil, da Stojkovic fandt en fri Ercan Kara foran mål, og angriberen sendte bolden i nettet med et hårdt hovedstød uden chance for Kamil Grabara.


De østrigske værter var farligst især i første halvleg, men Kamil Grabara viste sit værd med flere fine redninger på forsøg, mens David Khocholava bla. kom i vejen for et forsøg tæt under mål, inden han efter 43 minutter måtte lade sig udskifte med Victor Nelsson efter et sammenstød med en modstander tidligere i opgøret.

Mohamed Daramy var tættest på en scoring for løverne i de første 45 minutter, da han efter et par træk afsluttede fladt fra kanten af feltet, men lige på den østrigske keeper.

Næste gang er det alvor mod AaB i Parken søndag den 18. juli kl. 16.00 i 3F Superliga-premieren.


Se højdepunkter og læs mere om kampen senere her på siden.

Match Facts:

SK Rapid Wien - FCK

65. min. 1-0 Ercan Kara

Tilskuere 7500.