Kampreferat: Vi spillede til nul - desværre i begge ender
Optakten
Weekendens store samtaleemne var, at Viktor Fischer ikke var med i truppen, hvilket Jess Thorup kort begrundede med en sportslig prioritering. Jonas Wind var heller ikke med blandt de 18, da han fik en mindre skade under lørdagens træning, men snart burde være klar igen.
William Bøving fik chancen fra start for første gang, mens Marios Oikonomou også startede inde for første gang i en Superligakamp ved siden af David Khocholava, mens både Boilesen og Nelsson afsonede karantæne.
Tam indledning
Allerede de første ti minutter fornemmede man, at vi ikke helt var, hvor vi skulle være, for dels kom vi slet ikke op og lægge pres på modstanderen, og dels smed vi for mange bolde væk i opspillet.
Silkeborg kom heller ikke buldrende, men stillede sig lidt tilbage for at se tingene an, men snart fornemmede de også, at vi var til at tale med i dag, og med få og enkle midler var de bedst i det første kvarters tid.
Ingen af holdene kom dog til noget i de to felter, og først efter ca. 20 minutter havde vi en afslutning, da Wilczek firsttimede et Victor Kristiansen-indlæg forbi mål. Kort efter fik polakken heller ikke perfekt træf, da Falk så sit snit til at slå et indlæg til forreste stolpe.
Utilfredsheden bredte sig
Efter en periode hvor vi dominerede spillet, svingede kampen over til Silkeborgs side, og et københavnsk boldtab gav Vallys mulighed for at sende Lund afsted i feltet, men Grabara reddede hans afslutning.
Oggesen fik en skudchance på kanten af feltet, men blev tacklet, og det var tæt på at Vallys og Lind kom til store chancer i feltet, men også der nåede vi at afværge i sidste øjeblik. Utilfredsheden bredte sig forståeligt nok på tribunerne, og den blev ikke mindre, da Lind fire minutter før pausen var meget tæt på at heade et indlæg i mål, men ramte forbi mål, og Vallys kort før pausen skruede en stor skudchance tæt forbi.
Stor Daramy-chance lige før pausen
”Tag jer sammen” og ”Vi vil ha’ FC på banen” var fair feedback fra Sektionen, og måske var alting gået anderledes, hvis Daramy i halvlegens døende sekunder havde trillet i bolden i mål i stedet for tæt forbi, efter at han fikst snød to mand og slap fri i feltet.
Det blev ikke umiddelbart bedre i starten af 2. halvleg, hvor vi stadig mistede for mange bolde, og i stedet var Lind meget tæt på at prikke et fladt indlæg ind ved fjerneste stolpe. En tredobbelt udskiftning, der sendte Højlund, Pep Biel og Stage ind for Daramy, Bøving og Zeca, gav dog ny energi i holdet, og snart fik vi bedre fat i spillen og begyndte at presse gæsterne.
Nyt håb efter en lille times tid
Wilczek spillede Højlund i feltet med en hælaflevering, men han kom for langt ud i siden og fik ikke afsluttet. Kort efter var Højlund også lige ved at få hovedet på et godt Victor Kristiansen-indlæg, og det tændte nyt håb både på og uden for banen.
Frem mod midten af halvlegen blev vores pres kraftigere, og det var ikke langt fra, at Marios havde headet bolden i mål på kampens første hjørne. Silkeborg var dog hele tiden opmærksomme på kontramulighederne og et par gange var der tilløb til noget giftigt, men generelt stod vores ”nye” forsvar med Marios og Khocholava godt og gav ikke åbne chancer væk, og georgieren blev i øvrigt helt fortjent kåret som Carlsbergs Man of the Match.
Det er dog ikke så ofte, at vores defensive spillere løber med den hæder, men det siger desværre også lidt om kampens forløb.
Store chancer til at afgøre mod slutningen
I de sidste ti minutter af kampen var vi dog meget tæt på igen og burde reelt have lukket kampen og sat en helt anden dagsorden for de kommende dages diskussioner. Først headede Stage headede en dødbold på tværs foran mål, men igen nåede Højlund lige akkurat ikke frem og afslutte. Pep Biel havde kort efter et godt ryk ind i feltet, men afsluttede lige på keeper Nicolai Larsen, og tre minutter før tid blev Diks spillet helt fri efter en 1-2-kombination, men sparkede forbi mål.
Fiaskoen havde været fuldkommen, hvis indskiftede Pelle Mattsson havde været lidt skarpere i afslutningen af et farligt kontraløb, men heldigvis for os, så afsluttede han tæt forbi mål.
Midt i skuffelsen var der også lyspunkter. Vi holdt målet rent for første gang siden 0-0 kampen mod FC Midtjylland den 14. marts, og vi virkede igen ret solide defensivt. Og så tabte vi ikke på et sent mål, hverken i dag eller sidste søndag mod AaB, selv om begge hold faktisk havde store chancer til allersidst. Det er jo sket for os før!