Sektion 12 udsolgt
Der er nu udsolgt af sæsonkort og abonnementer til Sektion 12. Samtidig har vi rundet 17.000 solgte sæsonkort og abonnementer.
”Det er historisk og vildt, at vi er kommet så langt, at Sektion 12 nu er udsolgt. Det havde vi ikke fantasi til at forestille os ville ske allerede nu. Al kredit til fansene for at have skabt den tribune, der vel er den største stemningstribune i Norden,” siger Jacob Lauesen, der er kommerciel direktør i FCK og fortsætter:
”Det er snart svært at finde på mere at sige omkring den her udvikling. Det er en imponerende opbakning, som vi ærligt talt ikke havde forventet. Vi skal igen sende en stor del af æren videre til vores fans, der både har drevet udviklingen af oplevelserne på tribunen og været aktive omkring at få flere til at sikre sig en fast plads. Det er et virkeligt stærkt samarbejde på tværs af klubben, vores fanafdeling og fansene. Vi glæder os meget over den udvikling, og vi kommer nu til at fokusere meget på at sikre, at pladserne bliver fyldt til kampene” siger Jacob Lauesen, mens Head of Fan Engagement, Daniell Askholm fortsætter:
”Det er en stor dag for alle der har været med til at bygge Sektion 12 op gennem årene. VI er kommet meget, meget langt, men vi er ikke i mål. En ting er, at vi nu har fået udsolgt, men nu er det vigtigt, at vi får alle til at bruge deres kort og abonnementer, så vi kan fylde Sektion 12 flot op kamp efter kamp, uagtet modstander, kamptidspunkt eller årstid. Der er blevet lagt en kæmpe indsats i at få skabt en mere helstøbt tribune, og vi har et Derby som næste hjemmekamp, hvor vi kan have fuld kapacitet igen. Det bliver en stærk platform at starte de næste etaper af udviklingen på,” siger Daniell Askholm.
Der er fortsat mulighed for at købe sæsonkort og abonnementer til de øvrige tribuner i Parken.
Se mere om det HER
SKRIV DIG PÅ VENTELISTEN TIL EN PLADS PÅ SEKTION 12
Det er kun muligt at skrive sig op en gang, og til et produkt.
Ledige pladser på Sektion 12 bliver tilbudt kronologisk til de opskrevne på ventelisten.
Det kan du gøre HER.