Kampreferat: Solidt og overbevisende igen

De to hold
I forhold til torsdagens kamp mod Lokomotiv Plovdiv startede Zeca og Wind i stedet for Lerager og Wilczek, der ikke var klar efter et uheld til lørdagens træning. Hos AGF var Hausner, Grønbæk og Mortensen nye i stedet for Lund, Links og Thorsteinsson.

Med ca. 1.400 FCK-fans på tribunerne havde vi igen en solid opbakning, der fyldte både øvre og nedre del af udebaneafsnittet, og de fik meget mere at glæde sig over end de ca. 12.000 århusianere.

Vi dominerede kampens indledning og var tæt på at komme foran efter et hjørne i det 7. minut, da Victor Kristiansen sparkede lige over fra kanten af målfeltet.

Bolden var nok også gået ind, hvis ikke den havde strejfet den liggende Patrick Mortensen i hovedet, men den ramte ham åbenbart ikke nok til at give hjørne. Men dem behøvede vi heller ikke for at score i dag.

Det tog dog lidt tid før vi igen fik gang i offensiven, for efter Viktors overskudshandling spillede ingen af holdene sig til noget særligt i de første tyve minutter. Men vi virkede solide og komfortable på banen, og da først Daramy tog fat på kanten, så fik AGF problemer.

Først gled han forbi 2-3 mand og sendte Stage afsted ned i AGF-feltet, men Bisseck nåede at tackle hans afslutning til hjørne. Og et par minutter efter opsnappede han et clearet Diks-indlæg uden for AGF-feltet, snød d’Alberto, afviste Grønbæk og udplacerede Jesper Hansen med et fladt spark i det lange hjørne.

Endnu en lille genialitet fra den brandvarme kantspiller, der nu brillerer i både oplæggerens og afslutterens rolle.

AGF forsøgte at svare igen, men da Kurminowski endelig fik en skudchance, ramte han nærmest forbi bolden, og ellers afviste Grabara og forsvaret alt hvad der kom.

Kort før den halve time lavede Daramy igen ravage i AGF-forsvaret, da han snød et par mand og fandt Jonas Wind fra baglinjen, men han fik ikke ordentligt ram på bolden.

Det gjorde Khocholava til gengæld – næsten - i det 37. minut, da han rykkede fri af markeringen på et hjørne og kom først på bolden mellem Tingager og Bisseck, men headede lige over mål.

Mod slutningen af halvlegen lagde AGF et vist pres, og de lokale drømte om en udligning inden pausen og råbte selvfølgelig også på straffe, da Patrick Mortensen faldt efter at have tæmmet et indlæg i hjørnet af målfeltet, men hverken vi eller dommeren så noget ulovligt.

De havde stadig ikke sat Grabara på de store prøver, og da vi gik i gang med det sidste af de tre tillægsminutter lignede det en pauseføring på 1-0. Men vi flyttede spillet op på deres halvdel og da Bisseck snittede et Falk-indlæg bagud i eget felt, var Stage tæt på at overliste Jesper Hansen, som hev en fornem refleksredning frem.

Men vi bed os fast deroppe og ledte efter chancen og fandt den til sidst. Stage fandt Diks i højre side af feltet, han tørrede Kahl og smed en smart, flad bold på tværs i feltet. Vi havde ellers tre mand med inde foran, men længere bagude i feltet spillede Pep Biel snedigt ”den usynlige mand”, så han helt ugeneret kunne firsttime bolden ind ved nærmeste stolpe med sin højre kattepote.

Efter pausen fortsatte vi med god kontrol over kampen og tillod stadig ikke det noget desillusionerede AGF-hold at komme til noget. I stedet misbrugte Pep Biel to gode muligheder, hvor især den sidste var stor, men på Daramys geniale frispilning skød han lige på Jesper Hansen.

I stedet for 3-0 kom AGF pludselig tilbage i kampen på et tilfældigt straffe, da Albert Grønbæk afsluttede uden for feltet, og bolden ramte Boilesen på armen. Hændeligt, men indiskutabelt straffe, som Patrick Mortensen reducerede på.

AGF-håbet levede halvandet minut, og så viste vi igen høj, høj klasse i den anden ende af banen. Victor Kristiansen spillede 1-2 med Daramy, trak fikst forbi Hausner og gentog Diks-detaljen fra 1. halvleg med et fladt indlæg tilbage i feltet, og denne gang satte Pep Biel venstrefoden på bolden og sendte den i nettet med en ny, smuk firsttimer.

I bagklogskabens lys afgjorde det kampen, men en AGF-reducering havde jo skabt spænding, medmindre vi igen havde svaret hurtigt igen. Vi har faktisk kun været bagud i cirka ét minut i denne Superligasæson, da AaB kom foran i sæsonpremieren, og indtil Wilczek udlignede.

AGF havde viljen, men havde stadig meget svært ved at tilspille sig chancer i åbent spil mod vores stærke defensiv.

Derfor gik tiden uden der skete alverden, bortset fra at dommer Jakob Sundberg tyve minutter før tid udgik med en forstrækning i baglåret og overlod fløjten til fjerdedommer Mikkel Redder. Egentlig mærkeligt med den regel om, at Sundberg herefter ikke må "stå en fjerdedommer", men det gik jo fint endda.

AGF kom til et par indlæg i ny og næ, mens vores fans holdt festen kørende og jævnligt påpegede hvor stille, der efterhånden var blevet i Århus.

AGF havde dog bolden mest i det sidste kvarter af den ordinære tid, men vi var stadig i fuld kontrol med kampen. Thorup foretog sin første udskiftning, da Lerager afløste Daramy i det 81. minut, hvorefter Falk trak ud på kanten, og lidt efter overtog Højlund Jonas Winds opgaver.

Der blev lagt hele ti minutter til for dommer- og spillerudskiftninger samt andre spilstop, men der havde vi stadig styr på tingene. Til sidst kom Bengtsson og Marios ind og fik nogle minutter i stedet for Falk og Pep Biel og bidrog til at tiden gik uden at AGF kom i nærheden af at score.

Dermed hentede vi endnu en sejr og demonstrerede en meget opløftende kombination af en solid defensiv og en skarp og målfarlig offensiv, der kastede chancer af sig til mere end de tre fine mål, vi satte ind. Vi kan og skal stadig bygge på, men det begynder at ligne noget!