Kampreferat: Stor styrke under vanskelige vilkår

Vi startede for tredje kamp i træk med samme hold, mens Slovan bl.a. bragte debutanten Uche Agbo ind på midtbanen, og Samuel Mraz og engelske Andre Green fik begge deres blot anden kamp.

Det er et smukt stadion, de har i Bratislava, hvor det eneste der manglede vel var græs på nogle den mildt sagt slidte og ujævne bane. Ifølge Boile havde der været muldvarpefest, mens andre havde hørt, at de havde givet græsset noget, det ikke så godt kunne tåle. Altså det græs, der nu ikke var der længere.

Men sådan er det af og til på europæiske udebaner, og det forhindrede os ikke i at rejse hjem med et fremragende resultat.

Slovan lagde aggressivt ud og dominerede de første ti minutter med fart og fysik, men uden at komme til egentlige chancer.

Et spilstop på 3-4 minutter gav os lidt ro til at få styr på tropperne, efter Zeca fik en albue i baghovedet og måtte sys med tre sting, inden han kom tilbage med en turban om de krøllede lokker.

Efterhånden kom vi mere med i spillet og begyndte også at sætte lidt sammen oppe på deres halvdel, men vi havde svært ved at finde os til rette på det dårlige underlag, så spillet sprudlede ikke ligefrem. Men vi havde andre våben med i ærmet.

Efter 18 minutter fremtvang Stage et hjørne, som deres fans mildt sagt ikke var tilfredse med, og humøret blev ikke bedre, da Jonas - vist nok med nakken - dirigerede Pep Biels præcise hjørne ind bag keeper Chovan.

Blot tre minutter efter kopierede Slovan dog kunststykket i den anden ende (hvor der heller ikke var tvivl om hjørnet), og den store Ezekiel Henty headede dødbolden ind i det lange hjørne.

Det slog os ikke ud af den stil, som vi efterhånden var ved at finde frem, og vi fortsatte med at have bedre kontrol over tingene end i starten, mens der blev længere og længere mellem deres kontraløb.

Omkring den halve time var kampen lidt rodet, da vi også mistede lidt for mange bolde. Ti minutter før pausen headede anfører Bozhikov et frispark ubehageligt tæt forbi forreste stolpe, men minuttet efter fik Bøving en endnu større mulighed i venstre side af feltet, men sendte også bolden forbi

Efter 41 minutter slog vi imidlertid til med dræbende præcision, da Jonas fra midten sendte Pep Biel af sted i dybden med en flot stikning - og lige uden for feltet lagde spanieren bolden perfekt på tværs til Stage, der prikkede den i tom kasse.

Efter pausen indledte vi også med godt greb om spillet, og efter fire minutter havde et dundrende langskud fra Bøving fortjent en bedre skæbne end at prelle af på overliggeren.

Da vi nærmede os en times spil, begyndte Slovan igen at komme mere og mere på bolden, og Henty fik en giftig stikning i feltet, som Grabara dog var godt ude og afværge til hjørne.

Snart tvang vi kampen over på vores præmisser igen, og vi appellerede forgæves for straffe, da et Jonas-forsøg ramte en slovak på hånden i feltet, men det så meget hændeligt ud.

Minuttet efter fik vi dog chancen fra 11-meter pletten, efter Diks blev fældet i et forsøg på at nå en returbold fra Chovan, der måtte ud i fuld længde for at parere et giftigt Pep Biel-langskud.

Jonas viste, at han bestemt ikke har glemt at eksekvere fra pletten og hamrede bolden stenhårdt ned i det ene hjørne, mens Chovan gik til den anden side.

Med tyve minutter igen kom Ankersen ind på kanten i stedet for Bøving, og nu var gassen mere eller mindre gået af den slovakiske ballon, selv om de stadig forsøgte at kæmpe sig tilbage.

Det var bare ikke nok til at skabe chancer mod vores solide defensiv, og stille og roligt kontrollerede vi kampen uden nødvendigvis at have bolden så meget.

Isak Johannessen og Rasmus Højlund fik de sidste 12-15 minutter for Lerager og Wind, og Højlund nåede - efter en fremragende aflevering fra Zeca - at sende et god skud afsted, som Chovan med en del besvær reddede til hjørne.

Wilczek og Baldursson fik også de sidste minutter for Pep Biel og Stage, men da så det allerede ud til, at begge hold blot glædede sig til sidste fløjt, som faldt efter fire minutters begivenhedsløs tillægstid.

Spillet var ikke prangende, hvilket spillerne især gav banen skylden for, men vi viste styrken ved at finde andre strenge frem at spille på, så opgaven blev løst til perfektion, i hvert fald hvad resultatet angik. Og det er som bekendt det vigtigste!