Stor skuffelse: 0-1 foran 34.378
En tæt og chancefattig ændrede karakter efter en lille halv time, da Evander fik direkte rødt kort efter et VAR-tjek af en stempling bagfra på Jonas Wind. Siden dominerede vi spillet i resten af 1. halvleg, men uden at tilspille os de store chancer.
2. halvleg blev indledt med en kold dukkert, da Júnior Brumado efter mindre end to minutter bragte gæsterne i spidsen på deres første afslutning i kampen, da et langskud ramte Khocholava på vejen og snød Grabara i målet.
Trods meget spil havde vi stadig svært ved at komme til afslutninger, men efter en times spil headede Jonas Wind lige over på et Zeca-indlæg.
Kort efter pegede Kehlet på pletten i den anden ende, men efter et VAR-tjek blev det ændret til et frispark uden for feltet, som Isaksen sendte over mål.
Resten af kampen pressede vi febrilsk og havde enkelte muligheder for udligning, men det endte med et skuffende 0-1-nederlag foran 34.378 tilskuere.