David Khocholava og Jens Stage

Sidste nyt før DERBY

Boilesens tredje Derby som anfører
Nicolai Boilesen bærer i dag anførerbindet for 20. gang. Han har to gange været anfører i et Derby, begge gange i foråret 2018, da den normale anfører, William Kvist, sad på bænken.

Efter Zeca blev anfører i efteråret 2018 har han indtil nu kun misset ét Derby (april 2019), hvor Bjelland i stedet var anfører.

Nicolai Boilesen
Nicolai Boilesen bærer anførerbindet for 20. gang. Foto: DeFodi Images via Getty Images


Brøndby-truppen
Brøndby har udtaget 19 spillere og er fortsat uden den skadede Mads Hermansen.

Usædvanlig kickoff-tid
Det er kun fjerde gang, vi spiller Superliga kl. 14.00. Første gang var hjemme mod Esbjerg i 2009, og siden var det Derbyet i Parken i september 2020 og i Brøndby i marts i år.

Ni Derbyer er begyndt før kl. 14 - det tidligste var kl. 11.45 søndag den 1. december 2019 i Parken.

Begge hold scorer ofte
I de seneste 15 Derbyer er ét endt 0-0, og vi har vundet ét med 1-0 - ellers har begge hold scoret i de øvrige 13.

Det seneste Derby, som vi vandt 4-2 i Parken, er det målrigeste nogensinde. 11 gange er der scoret fem mål.

(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT


Dommere
Dommer: Peter Kjærsgaard
Linjedommere: Jesper Dahl og Steffen Beck Bramsen
Fjerdedommer: Anders Poulsen
VAR & AVAR: Jakob A. Sundberg og Kasper Madsen

Kjærsgaard dømmer sin FCK-kamp nr. 21, og den seneste var vores hjemmekamp mod SønderjyskE i august. Det er hans andet Derby - han dømte også Derbyet i Parken i august 2018.

Kort, karantæner og skader
Ingen af holdene har karantæner.

Karantæne ved næste advarsel
FCK: Lukas Lerager - samt Nicolai Boilesen, hvis den giver 6 strafpoint
BIF: Sigurd Rosted - samt Kevin Tshiembe, hvis den giver 6 strafpoint

Skader
FCK: Carlos Zeca, Rasmus Falk og Kamil Wilczek
BIF: Mads Hermansen og Rasmus Wikström

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 12.00.