Kampreferat: Ikke meget lykkedes, men vi holdt da nullet

De to hold
Grabara var tilbage i målet efter sin europæiske karantæne, og desuden startede Hákon Arnar Haraldsson i stedet for Bøving. Det betød Stage på venstre kant, Hákon som 10’er og Pep Biel på central midt ved siden af Lerager. Silkeborg startede med samme elleve, som da de slog SønderjyskE 6-0 for en uge siden.

Kampen blev indledt i godt tempo på en hurtige kunststofbane, og med Silkeborg som de mest pågående. Allerede i 3. minut Vallys et fladt skud, som dog ikke voldte Grabara problemer. Til gengæld kom vi til at vente meget længe på selv at få en afslutning – faktisk venter vi stadig…

I det 9. minut sendte Khocholava bolden lige i fødderne på Sebastian Jørgensen, hvorefter Helenius spillede Vallys fri i feltet, men Grabara nåede godt ned i fødderne på ham og slog bolden væk.

Silkeborg-dominans
Til tider blev Silkeborgs hurtigt angrebsspil næsten for hektisk, så der manglede ofte lidt præcision, og det gjaldt for eksempel også, da Helenius midt i halvlegen snød Boilesen og fra kanten af feltet skød et stykke forbi fjerneste stolpe.

Enkelte FCK-forsøg midt i halvlegen
Da havde vi endnu ikke truet Nicolai Larsen i den anden ende, men i det 25. minut gled Joel Felix ude i siden, og Haraldsson sendte hurtigt et indlæg i feltet, men den var svær for Jonas Wind at dirigere mod mål, og hans hovedstød gik forbi.

På det tidspunkt var vi kommet udmærket med i kampen, og minuttet efter fik Victor Kristiansen en god skudchance på kanten af feltet, men sendte bolden forbi mål.

Vi var dog ikke mere ”med”, end at spillet stadig foregik meget på deres præmisser, og vi havde svært ved at fastholde bolden i længere tid oppe i deres ende af banen.

Hjemmeholdet tættest på pauseføring
Og stadig lynede de fra tid til anden med hurtige kombinationer og kvikt opspil. Omkring den halve time var Sebastian Jørgensen dog også tæt på at få hovedet på et indlæg, så at fastholde bolden i længere tid på deres halvdel.

Kort før pausen havde de en af flere lige-ved-og-næsten chancer, da Sebastian Jørgensen trak godt ind fra højre, men kiksede den sidste aflevering.

I tillægstiden endte et af halvlegens få hjørnespark (2-1 til Silkeborg) med en god skudchance til Gojani uden for feltet, men han sendte bolden lige over mål.

Vores 1. halvleg var ikke en prangende, men arbejdsindsatsen var der ikke noget  i vejen med. Vi kom bare til at løbe rigtig meget efter silkeborgenserne, og det tærer også på kræfterne og gik måske lidt ud over max-aktionerne, når vi selv havde bolden.

Vigtig dobbeltredning af Grabara
2. halvleg var kun få minutter gammel, da højre back Carstensen tog et raid ned mod vores felt og nåede helt derind, før Boilesen i sidste øjeblik prikkede bolden fra ham. Men de fastholdt angrebet, og Grabara måtte igen i aktion på et fladt Sebastian Jørgensen-langskud.

Få minutter senere stjal Vallys bolden fra en uopmærksom Boilesen, men han og Khocholava nåede i fællesskab at genere ham så meget, at afslutningen ikke blev så farlig, som den kunne, hvis han var kommet hurtigere afsted ned mod Grabara.

Hjemmeholdet sad dog solidt på kampen nu og satte flere flotte angreb op, og kort før vi rundede en times spil, skabte de kampens største mulighed. Carstensen trak fra højre ind langs kanten af feltet og fyrede, men Grabara parerede godt – og hev en fantastisk refleksredning frem, da Sebastian Jørgensen fra nært hold fyrede af på returbolden.

Blev bedre mod slutningen
Vores chancer? Der var ikke meget at skrive hjem om, for vi var sjældne gæster i den anden ende, og når vi var, så blev vi der ikke længe ad gangen, og chancer kom vi slet ikke til.

Godt 20 minutter før tid kom Bøving og Højlund ind for Haraldsson og Ankersen. Bøving spillede venstre kant og Stage gik over på højre, Diks ned som back, og Wind tilbage som 10’er bag Højlund.

Det hjalp os til at få lidt mere spil, og et enkelt hjørne blev snittet videre i feltet mod bageste stolpe, men løb også ud i sandet, uden vi kom til afslutning.

Til gengæld var de stadig giftige på kontra, men fik ikke nok ud af en ganske god mulighed i 75. minut, som endte med, at Grabara reddede en Helenius-afslutning ude ved stolpen.

Tæt på "Stage-tyveri"
Seks minutter før slut kom Isak Johannesson ind for Lerager, som netop havde været nede med krampe, og der var flere af vores, som efterhånden var godt mærket af det hårde kamp- og rejseprogram.

Men der blev fightet til det sidste for at komme til en afgørende mulighed eller i det mindste at holde uafgjort. Og minsandten om vi ikke var ved at stjæle sejren i det 90. minut, da 100-kamps jubilaren Jens Stage fra nært hold headede lige over på et Diks-indlæg.

Det havde bestemt ikke været fortjent, så selv om det kun er sejre, der tæller, så må man nogle gange bide i det sure æble bagefter og erkende, at vi ikke havde det, der skulle til i dag. Og så må man i det mindste spille til nul og tage det ene point med hjem.

Det lykkedes vi i det mindste med på en aften, hvor ikke ret meget andet lykkedes.