Raluca Strøe, FCK.DK
Op mod 4.000 familier har fået julehjælp fra F.C. København
06/01 2022 14:55
F.C. København bidrog igen i 2021 til den julehjælp, der bliver givet til danske familier, der har brug for lidt ekstra ressourcer.
I julen 2021 hjalp vi 16 forskellige organisationer og initiativer – store som små – med et bidrag til deres julehjælp i form af muligheden for at komme en tur i Parken. I alt blev op mod 4.000 familier således tilbudt en gave i form af en gratis tur til en FCK-hjemmekamp.
Billetterne gælder til forårets første kamp mod OB den 20. februar, kl. 18.00. Traditionelt har det betydet, at 2-4.000 har hentet billetterne og brugt dem til at gå til fodbold i Parken.
Uanset hvor mange der kommer, ser vi frem til at byde alle velkommen i Parken til kampen mod OB.